|
I slutningen af marts tog vi til Marokko med dagsstop først i London, England og sidenhen i Pisa, Italien. Vi havde fundet flybilletter på RyanAirs hjemmeside, men da det var påsketid i Danmark måtte vi slippe omkring 2000 kr i alt for de 4 flybilletter. I 2 uger skulle udforske dette nordafrikanske land.
Rejsen tager dig fra Agadir i syd til det frodige Fez i nord. Rejsen har fokus på både storbyer, og det bedste natur som Marokko kan tilbyde. Vi overnatter i ørkenen, bestiger Saharas uendelige sand-toppe, vandrer og cykler i betagende bjerglandskaber og meget mere.
Marokko er et muslimsk land, hvor religion spiller en central rolle i samfundet. Det samme gør turismen i landet, som er en meget vigtig indtægtskilde for dette meget fattige land. En længere rejse til Marokko er en stor prøvelse for krop og sjæl, og det er næsten umuligt ikke at blive taget ved næsen i de store turistområdet såsom Marrakesh og Fez. Det er let at få det indtryk at her er et overtal af slyngler og banditter, der kun er efter turisternes penge.
Marokkanske sælgere gør selv den mest ihærdige indiske sælger til jordens mest harmløse menneske. Det kan til tider være en prøvelse af være i Marokko, hvor et 10 dobbelt nej, ses som et lille ja, og en ignorering i nogle tilfælde fremprovokerer at sælgeren kalder dig for racist eller giver dig fingeren. Det er kotume, at regninger på restauranter er aldeles forkert, altid dog i restaurantens favør. Vi oplevede vel ca. 9 ud af 10 gange, at regningen var enten lidt eller meget forkert, ja nogle gange helt op til 80% ekstra. Det er nærmest umuligt ikke at opbygge en eller anden form for skepsis overfor marokkanske sælgere.
Vores indtryk af Marokko er, at landet i de store turistområder er decideret ødelagt af turismen. Tager man ud i områder, hvor turismen stadig ikke har fået sit afgørende indtog, vil man højst sandsynlig, som os, få et langt bedre indtryk af marokkanere og opleve langt ærligere og troværdige mennesker.
Marokko kommer nok aldrig på vores top 10 liste, men det er indiskutabelt, at landet har noget af den smukkeste natur og trekking i ren verdensklasse, som helt sikkert trækker landet op fra en klar bundplacering.
| | 66 | dkk svarede til 100 Marokko dirham | | 745 | dkk svarede til 100 Euro | | 100 | dkk svarede til 100 Danske kroner |
| |