Fødselsdag i Pisa
10-11-2006 - 12-11-2006

Jan har fødselsdag. I den anledning inviterede han på weekend. Alt sammen en stor hemmelighed. Det viste sig at være en stor og dejlig overraskelse, som fandt sted i... Pisa. Billige flybilletter fra Ryan Air, gør det muligt at slippe væk til udlandet i bare en weekend. Hvem har ikke lyst til det en gang imellem?

Pisa er en italiensk by i Toscana regionen med 88.000 indbyggere. Byen er verdenskendt for sit skæve tårn, som mange dog fejlagtigt anser som verdens skæveste bygning. Den ære tilfalder en kirke i den tyske by Suurhusen. Ikke destro mindre er det en stor oplevelse at se kirken og de andre attraktioner og seværdigheder byen har at byde på.

I 1100 tallet fik en af datidens største arkitekter, Bonanno Pisano, opgaven at bygge tårnet, men allerede da han havde bygget tre etager begyndte tårnet at hælde på grund af en fejl i fundamentet. Han forsøgte at modvirke hældningen ved at gøre de næstfølgende etager skæve i den modsatte retning, men tårnet hældte stadig mere og afviger i dag næsten 5 meter fra sin horisontale akse. Indtil for få år siden øgedes hældningen fortsat hvert eneste år, og det var kun et spørgsmål om tid, før tårnet ville styrte sammen. Det er dog lykkedes at rette tårnet en smule op ved hjælp modvægt fra kabler, så fremtidige generationer også kan besøge det charmerende tårn.

Vi havde valgt hotellet Villa Kinzica som har en flot udsigt til det berømte skæve tårn. Så da vi vågnede om morgenen og gik ud på vores altan, kunne vi nyde udsigten til det skæve tårn fra vores balkon...

Som billedekavalkaden også viser, tog vi til Firenze og overnattede den sidste dag. Byen ligger kun 1 time i tog fra Pisa, og derfra er der kun 1 time mere til Rom.
    745 dkk svarede til 100 Euro 

Italien
Firenze (11 billeder)Pisa (14 billeder)