|
|
|
Vi spiste morgenmad på vores hotel, hvor man kan vælge imellem to menuer – vestlig inspireret mad og asiatisk mad.
Vi ville ud at shoppe i dag for at købe de sidste ting, inden vi snart skulle til at rejse hjem igen. Det endte med, at vi shoppede hele dagen fra klokken 10 om morgenen til klokken 21 om aftenen.
Vi startede på Panzi Plaza, hvor der er et kæmpe udvalg af elektronik. Her købte Honny to spil for 600 baht. Derefter kom vi forbi et marked, der lå mellem nogle store hoteller. Tøjet var rigtig billigt, og Honny købte flere T-shirts, 200 baht, og en skjorte, 75 baht.
De hoteller, som lå omkring markedet, var meget fine og en af dem havde en sky buffet med udsigt over hele byen, som navnet også antyder. Buffeten kostede kun 310 baht pr person. Der var mad inspireret fra hele verdenen – italiensk, mexikansk, thai, japansk osv.
Vi fortsatte vores shoppingtur i WTC, hvor vi blev stoppet af en mand ude foran, der lige havde et par spørgsmål. Han fortalte, at hvis vi svarede på alle spørgsmålene, ville vi vinde noget. Vi fik udleveret et skrabelod, som vi vandt en rejsetaske på. For at få udleveret præmien skulle vi følge med hen på kontoret, Tai Pan, som lå i kælderen af WTC. Her arbejdede tilfældigvis en dansker, som også lige skulle stille os nogle spørgsmål, før vi kunne få vores præmie. Det hele gik ud på, at vi skulle købe et medlemskab hos Tai Pan, så man kunne få billigere flyrejser og hotelophold. Det kostede 30.000 kroner at få medlemskortet. Beløbet skulle betales med det samme – ingen betænkningstid. Vi takkede nej og fik vores taske. Selvom tasken aldrig havde været købsbetinget, virkede de temmelig sure, da vi gik.
På vej ud fra Tai Pan kom vi forbi et sted, hvor vi kunne få masseret vores efterhånden trætte shopping-fødder. Det kostede 250 baht pr person.
Derefter var det tid til at tage tilbage til St Michael's for at prøve det tøj, som ikke havde været klar dagen før. Her inviterede skrædderen os på aftensmad dagen efter, når han var færdig med arbejdet. Han var glad for, at vi var kommet tilbage til hans butik for at få syet mere tøj. Han fortalte også, at han kom til Danmark til foråret, hvor han har flere kunder, han rejser rundt til. Vi gav ham vores mailadresse, så han kan komme i kontakt med os, når han ankommer til Danmark.
Vi tog hen på hotel Narai for at spise aftensmad. Vi kendte hotellet i forvejen, da vi har overnattet her, da vi var i Thailand forrige år. På vej tilbage til vores hotel kom vi forbi boder, der lå langs vejen. Priserne var så lave, at det var svært ikke at købe noget. Vi købte to par bukser, 480 baht i alt, skjorte, 199 baht, og underbukser, 150 baht.
|
|
|
|