November måned er lavsæson i Cusco, hvorfor det er forholdsvis nemt at forhandle om priserne på hotellerne. Vi kan bo på finere hoteller til samme pris som et hostel.

Det er nemt at gå rundt til de forskellige seværdigheder i Cusco - museer og kirker. Vi startede med at tage hen til markederne San Pedro og Central Comercial. En stor del af befolkningen lever af at strikke og væve handsker, huer, trøjer og duge etc. i de flotteste farver. Derudover har markederne også store områder, hvor der sælges kød. Der hænger afskåren hoveder og ben. Nogle damer sidder med en lille spand foran sig, som er fyldt af frøer. En af damerne fik vist ikke solgt så meget. Det må smage lækkert, for det så ud som om, at hun spiste de fleste selv :o) Hunde render rundt i håbet om, at nogle godbidder falder ned til dem.

I gaderne omkring Plaza de Armas er der også mange butikker. Nogle er meget fine, hvis man ønsker at købe det bedste af det bedste inden for alpaka uld. Heldigvis er der butikker til enhver pengepung, så alle kan have råd til købe gaver med hjem.

Den største attraktion i Cusco er trekking, hvorfor mange butikker også har et stort udvalg i udstyr - bl.a. North Face. Sælgerne siger med stolthed i stemmen "No China copy". Hvis vi spørger ind til, hvorfor en syning måske ikke ser helt fin ud, siger de "Oh it´s Peru copy" :o)

Shopping på Calle El Sol er fremragende. Området er uden for den gamle bydel, så gaden er ikke charmerende, men der ligger adskillige "artesania" på begge sider af vejen. Vi får fyldt rygsækken godt op med souvenirs og julegaver. 2 malerier 110 S. 2 stk Inka Cola T-shirts 20 S. Træmaske 15 S. Alpaka benvarmere 8 S. Alpaka strikhue der kan vendes 7 S. Resten af vores indkøb er julegaver, så de kan desværre ikke røbes her :o)

Peru har flere specialiteter at byde på. Udover at spise alpaka, spiser de også gerne marsvin (cuy). Retten serveres ofte på en tallerken, hvor hele det lille dyr ligger stift efter at være blevet stegt i forskellige olier. Det er temmelig dyrt, så Honny nøjedes med 1/2 cuy. Det smagte slet ikke dårligt. Jeg kastede mig ud i at prøve ceviche, som er en salatbund med hakket seafood marineret med lime.

Appetitvækker, friskpresset juice, forret, hovedret, dessert, 1 glas vin kostede kun 25 S pr. Person.

Hver aften er det muligt at gå i byen. Der er aldrig lukket. Vi holdte os i nærheden af Plaza de Armas, da vores hotel fortalte os, at efter kl. 23 måtte vi ikke gå de 500 meter fra Plaza de Armas og hjem. Et hostel lige ved siden af vores hotel, Walk On In, oplyste også, at i løbet af den sidste uge var flere af deres gæster blevet røvet på vej hjem efter kl. 24. Better safe than sorry :o)

La Chupiteria ejes af en af forfatterne fra Lonely Planet, Katy Shorthouse. Det havde vi glemt, da vi kom ind ad døren. Honny kunne straks genkende hende fra billedet i vores bog. Katy var meget snakkesalig og vidste selvfølgelig en masse om Peru.

Hun fortalte, at hun fik 9000 usd for at skrive kapitlerne om Cusco, Sacred Valley og Lake Titicaca. Hvert 3. år er det muligt at ansøge om at blive en del af det næste forfatter-hold, som skal opdatere Lonely Planet bogen. Konkurrencen er hård, da det er en eftertragtet tjans.

På La Chupiteria er der altid happy hour. 2 mojitos kostede kun 15 S.

Victoria, en amerikansk pige fra baren, kunne kampsport og var en ren ninja, så hun fulgte os ned til Plaza de Armas for at tage en taxi hjem.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god