|
Peru består af ørken, bjerge, strande og regnskov - kort sagt, man kan få en ferie, hvor det er muligt at kombinere flere aspekter. Man kan slappe af ved stranden eller surfe. Slug støv ude i ørkenen, og fræs rundt i en "buggy bil" i de høje sand dunes, hvorefter turen kan fortsætte videre mod den frodige Amazone regnskov.
Inkaernes gamle land er en godt backpacker destination, hvor man også kan få stillet sin kulturelle tørst. Der er masser af museer, kirker, kolonibygninger og levn fra Inkaernes rige. Dyrelivet er også interessant. Udover Amazone regnskoven kan man opleve bl.a. lamaer, alpakaer, pingviner og søløver.
Peru er et land, der giver mulighed for et dagsbudget på helt ned til 120 kr. Det gør det nemt at forkæle sig selv med en sukkersød Inca Cola eller en ekstra omgang Lomo Saltado. Forkælelse til kroppen kunne være en lækker omgang massage med varme sten. Skyl det hele ned med et shot pisco.
De lokale er meget dygtige til håndværk - vævning, syning og strikning. Alt laves i alpaka såsom huer, vanter, hjemmesko, bamser, tæpper, tasker etc. Udvalget kan tilfredsstille selv den mest ihærdige shopping-sjæl.
Tag rygsækken på nakken og tag ud for at opleve Peru. Der er masser, der venter på at blive oplevet. | | 193 | dkk svarede til 100 Peru nuevo sol | | 540 | dkk svarede til 100 Amerikanske dollars | | 574 | dkk svarer idag til 100 Amerikanske dollars. En stigning på 6 procent! |
| |