|
|
|
Den trådløse udvikling er til stor gavn for folk i ydre områder. De er sprunget et skridt over. De går fra at have ingen elektroniske ting til at have det hele. De kan have en mobiltelefon i stedet for en fastnettelefon. Solarpaneler giver dem mulighed for at have strøm, så de kan få lys og lade deres mobiltelefoner op. Vi har dog endnu ikke set, at de har fjersyn.
Et solarpanel koster ca. 7000 dkk, men det er jo godt givet ud, da de får gratis strøm. Der er masser af soltimer i Peru, så et solarpanel er en genial opfindelse for folk i ydre områder.
Vores værtsfamilie havde lavet pandekager til morgenmad. Sønnen, Diego, kunne også lige nå at spise med, inden han skulle i skole. Der er både børnehave og skole på øen. Resten af familien gik ned til havnen sammen med os, da de skulle med ind til fastlandet.
Det er bl.a. præsidentens opgave at hente penge fra rejsebureauet til de familier, som har haft turister boende. Det gør han hver fredag. Hans kone iklædte sig de fine traditionelle klæder, som vi havde haft på dagen forinden. Hun skulle være fin, når hun skulle ind til byen.
På tilbagevejen sejlede vi hen til Taquile. Taquile og Amantani er begge almindelige øer - ikke flydende ligesom Uros.
Taquila har været turistet i lang tid, hvorfor turismen tildels har nået at ødelægge øen. Dele af befolkningen er trætte af de mange turister. Der er lavet hoteller og restauranter, så det er ikke hele befolkningen, som får glæde af de mange turister og deres penge.
Øen ligger også lidt i krig med rejsebureauerne inde på fastlandet, som gerne vil holde priserne nede for at tiltrække flest turister. For at straffe Taquile har rejsebureauerne flyttet mange overnatninger til Amantani.
Klædedragter på Taquile er nemme at aflæse. Ugifte mænd bærer en rød tophue, der er hvid i enden. Gifte mænd har en hel rød tophue på. Hvis ugifte mænd sætter enden af huen til højre, er de på udkig efter en kone. Hvis enden af huen sættes til venstre er de kun ude på eventyr - intet fast. Ugifte kvinder bærer et tørklæde med meget kraftige og farvestrålende pomponer.
Tilbage i byen fik vi hurtigt skiftet tøj, da det er Honnys fødselsdag. Udvalget af restauranter og barer er stort i gågaden, som er en sidevej ved Plaza de Armas. Vi fandt den dyreste restaurant, som serverede alpaka - den lille hvide udgave af en lama. Honny skulle helt sikkert prøve at smage alpaka, som er regnes for noget af en delikatesse her i landet. Den smagte også godt. Nogle siger, at den smager af lam. Vi syntes mest at det smagte af svinekød.
Hovedret, dessert, vin, cola og vand kostede 209 S. Det er ultra dyrt her i landet. Men det er jo billigt sammenlignet med den fineste restaurant i Danmark.
Mange deler gratis drinksbilletter ud for at lokke folk ind. Vi fandt en hyggelig bar, hvor de opfordrede alle til at skrive en hilsen på deres vægge. Her mødte vi en danske pige fra Århus, som var i Peru for at skrive hendes speciale om turisme i Peru. En dansk SU rækker langt i Peru, så hun levede godt. Vi udfyldte et spørgeskema, som var en del af hendes speciale. Er du backpacker eller med en turgruppe ? Købte du noget hjemmefra eks. en Machu Picchu tur ?
Overnatning - Hostal Rubi Los Portales, Lake Titicaca, Peru |
Adresse: | Cajamarca 154, Puno |
Godt: | Ligner mest et lille, fint hotel |
Skidt: | Wi Fi duede ikke, da vi var der |
Karakter: | 7 |
Pris: 77,20 kr. (40 PEN)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|