London, Storbritannien: Ryanair til London 
  Fredag den. 26-03-2010

Ryanair flyver til Marokko fra London, så det gælder om at begrænse vores bagage, da flybilletterne med Ryanair ellers vil blive dyre. Vi har kun én rygsæk på maks. 15 kg, som skal tjekkes ind, og 2 håndbagage på maks. 10 kg, som vi tager med om bord på flyveren. I rygsækken er der 2 soveposer, som tager meget af pladsen og vægten, så vi har måtte begrænse os meget denne gang. Vi vil jo også gerne have plads til at kunne tage noget med hjem.

Vel fremme i London finder vi hurtigt toget til Liverpool Street Station. Personalet om bord på Ryanair flyet havde desværre ikke tid til at sælge togbilletter, som ellers kun koster 22 pund tur/retur hos dem. I lufthavnen koster en billet 29 pund.

Hjemmefra havde vi via tripadvisor.com booket et hotel tæt ved Liverpool Street Station, da vi skal tilbage til Stansted lufthavn i morgen for at flyve videre til Marokko.

Efter at have booket ind på hotellet, var vi hurtig ude af døren igen, da vi ville nå at nyde Londons restauranter, pubber og natteliv.

Vi valgte en restaurant i nærområdet, som desværre ikke lavede den bedste mad. I stedet kan det anbefales, at man tager ind til Soho, hvor udvalget af restauranter også er større.

Overnatning - Club Quarters, Gracechurch, London, Storbritannien
Adresse:7 Gracechurch Street, London Liverpool Station
Godt:Lækre værelser og central beliggenhed. Tæt på tube station
Skidt:Moderne, mangler måske lidt sjæl
Karakter:8   Pris:   686,88 kr. (686,88 DKK) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(næste dag)