|
Rejsen Vores rejse tager sin begyndelse med et par dage i Singapore. De første par dage besøgte vi blandt andet bydelen little india, shoppingcentre og afsluttende med lækre cocktails på det ikoniske 5 stjernede Raffles Hotel. Singapore er en utrolig rig by med masser af skyskrabere og liv. Prisniveauet er dog sammenlignet med andre asiatiske lande såsom Thailand og Malaysia noget højere, men i forhold til danske priser ganske fornuftige. Dog må hotelovernatninger anses for at være på niveau med danske priser.
Flybillet til filippinerne For at komme billigst muligt til filippinerne, havde vi købt 2 seperate flybilletter. En tur retur fra Billund til Singapore med lufthansa og en anden med lavprisselskabet cebu pacific fra Singapore til filippinerne. Det er både billigere, men gav os også muligheden for 3 spændende dage i metropolen Singapore. Der findes i øjeblikket ingen direkte ruter imellem europa til filippinerne og man skal derfor gøre stop i et nærtliggende asiatisk land. Fra Hong Kong, Kuala Lumpur, Singapore og Bangkok kan man for få hundrede kroner flyve til adskillige steder på filippinerne med eksempelvis AirAsia og Cebu Pacific. I slutningen af 2013 udvider lavprisselskabet cebu pacific med ruten Dubai - Manila, hvilket vil betyde muligheden for endnu billigere billetter til filippinerne end de samlet ca 4800 kr pr. næse vi gav.
| |