|
For første gang skulle vi ud og rejse med vores lille datter Alberte og tilmed var hun ingengang fyldt 3 måneder! Vi var meget spændende, da Alberte havde lidt meget af kolik de første måneder.
Vi fandt nogle billige flybilletter til Zadar i Kroatien med RyanAir, og planen var de næste uger via en lejet bil at besøge Kroatien og nogle af de omkring liggende lande. På de 2 1/2 uge turen varede nåede vi at se nærmere på Kroatien, Montenegro, Bosnien/herzegovina og en kort smuttur ind i Albanien.
Med et spædbarn i baggagen skulle en biltur med masser af kilometer på vejene, vise sig at være en glimrende beslutning. Alberte sov så snart hjulene trillede og gjorde turen langt nemmere. Vi vil helt sikkert anbefale en biltur i med et spædbarn. Vi var godt klar over at turen ikke bød på bjergbestigninger eller riverrafting, men istedet måtte vi være opfindsomme med en klapvogn i hånden.
Hjemmefra havde vi kun flybillet, billeje og et par overnatninger på plads. Men på vores rundttur i landene var det utrolig nemt at finde overnatningsmuligheder. Overalt står der "appartmani" på skilte, som er private der stiller små lejligheder til rådighed mod betaling i deres eget hus. Det er den bedste og billigste måde at overnatte på i landene. Hvis man har mulighed for at finde overnatning i byerne Dubrovnik og Sarajevo på forhånd via internettet, vil vi anbefale dette, da billig overnatning her var svær at finde.
Turen tog sin begyndelse i Zadar kroatien. Med tanken fyldt kørte vi langs den smukke kroatiske kyst og tager stop i byerne Split og overnatning i Dubrovnik. Herefter gik turen ind i det bjergrige Montenegro. Her overnattede vi et par dage i Kotor. Kotor var virkelig et at højdepunkterne på turen, utrolig smuk by med flotte bjerge og bugt. Vi kører videre med stop i byen Ulcinj nær grænsen til Albanien. Dagen efter bevæger vi os på smuttur ind i det fattige Albanien, som er meget kontrastfyldt til Montenegro. På vores rundttur i Montenegro besøger vi også skadar national lake, som absolut er et besøg værd. Vær dog altid på vagt, når der køres rundt om søen oppe i bjergene, da autoværn generelt er ikke eksisterende. En lang tur op i landet med masser af bjergkørsel tager os til byen skisportsbyen Zabljak på grænsen til Bosnien. Byen ligger 1500 meter over havets overflade, og er derfor forholdvis kold med sne liggende hist og pist. Det er en meget anderledes by, med træhuse og byggestil som ikke ses mange andre steder i landet. I bosnien besøgte vi byen Mostar med deres meget berømte bro og gamle bydel. Det er også fra denne by vi arrangerede homestay i en lille muslimsk by oppe i bjergene. Det var en rigtig god oplevelse med vandture, kultur og god mad. Her var ingen turister og kun den lokale imam, der viste os rundt i byen kunne tale engelsk. I bosniens hovedstad Sarajevo overnatter vi et par dage inden turen gik tilbage til Kroatien og et af landets højdepunkter plitvicka jezera national park. De sidste par dage i Zadar inden hjemrejse, blev brugt på en dagstur til øen Pag. Øen ligger nord for Zadar og er forbundet med en bro. Det er dog ikke en særlig spændende ø, og er ikke et besøg værd. Men ikke destro mindre er balkan landene et helt klart hit med masser af spændende oplevelser!
Prisniveauet var helt klart dyrest i Kroatien, billigst i Bosnien og lidt midt imellem i Montenegro. Det var især overraskende, hvor billigt Bosniens hovedstad Sarajevo var med hensyn til mad og drikke. En by som Dubrovnik i Kroatien var til sammenligning mindst dobbelt så dyr.
Maj måned var en rigtig god måned at besøge landene i. Temperaturen var for det meste omkring de 25 grader med masser af sol. Vi anbefaler enten Maj eller September, da sommermåneder kan være alt for varme på disse breddegrader og vinteren hundekold!
| |