|
|
|
Kl 5 om morgenen vågnede vi pga bøn, der gjaldede højt over hele byen i mikrofoner. Når bønnen lyder, skal alle muslimer bede i retningen af Mekka, og hvis de har svært ved at orientere sig, skal de bare kigge op i loftet, der sidder nemlig en pil, der viser retningen.
Da vi vågnede, efter at have sovet et par timer til efter endt bøn, gik vi ud i byen for at finde et sted at spise morgenmad. Vi fandt et fint hotel, der serverede malaysisk morgenbuffet til kun 11,50 rm pr person. Efter at have stillet sulten, gik vi tilbage til hotellet for at pakke, da vi ville så tidligt af sted som muligt. Vores mål var øen Pulau Perhentian Kecil. Lige udenfor hotellet stod en hel horde af taxichauffører, der var mere end ivrige for at køre os til havnen. Turen tog en time og kostede 20 rm i alt.
Ude ved havnen kan man vælge mellem en hurtig og en langsom båd. Vi valgte den hurtige båd, der tog en ½ time og kostede 60 rm pr billet. Der er dog en lille ting, som man skal være opmærksom på. Hverken den hurtige eller den langsomme båd kan sejle helt ind til land, hvorfor man skal betale 2 rm pr person til en af de lokale for at blive fragtet i land.
Pulau Perhentian Kecil er den mindste ø i øgruppen, men også den smukkeste. Der er flest unge her, hvorfor der også er flest barer på denne ø. For bare få år tilbage var her slet ingen barer, men øerne udvikler sig hurtigt i takt med at turismen tager til. Pga SARS var der dog ikke så mange mennesker, som der normalt er i juli måned.
Vi valgte at bo på Panorama, som kostede 60 rm i alt inkl aftensmad og fan. Der boede mange unge mennesker, så stedet så ud til at være i orden. Øen er ganske lille, den kan krydses på 10 min, der findes ingen byer. Alle husene ligger langs stranden, og der er ingen veje og biler - kun stier.
Vi var lidt uheldige med vejret, da det var den første overskyede dag i flere uger. Vi skyndte os alligevel ned på stranden for at køle af, bade og sole. Vi havde også taget dykkerhuset med til digitalkameraet, så vi kunne tage billeder i og under vandet. Senere krydsede vi øen for at se, hvad der gemte sig på den anden side. Her mødte vi en dansk familie. Faren boede og arbejdede på øen ca 5 måneder om året som dykkerinstruktør.
Det var jo gratis at spise aftensmad på vores ressort, hvor vi kunne vælge alt fra menukortet. Vi bestemte os for BBQ kylling og kingfish. Bagefter gik vi ned på stranden for at se, hvad der skete hos de andre ressorts. Vi fandt en lille bar i strandkanten, men der var ikke mange mennesker. Det var rimeligt billigt at drikke - en øl kostede 8 rm og en vodka ice kostede 10 rm. Længere henne ad stranden sad der en masse mennesker ved et lang bord, som vi faldt i snak med. Vi mødte bl.a. en svensk pige, Anna, som var kærester med en malaj, Esganda. Hun havde været på øen siden april og vidste ikke helt, hvornår hun ville tage hjem. Vi mødte også nogle danske fyre, som vi senere skulle støde ind i flere gange i løbet af vores rejse. Det var Annas kæreste, der forsynede bordet med drikkevarer. Vi købte vodka - orange - af Esganda, det kostede kun 25 rm for en flaske.
|
|
|
|