Vi stod tidligt op for at komme forrest i køen til HCM Mausoleet. Køen var allerede lang, men den bevægede sig heldigvis hele tiden. Der er visse ting, som man ikke må gøre, når man er inde i Mausoleet. Man må ikke stoppe op for at kigge nærmere på Ho Chi Minh, man må ikke sige noget, og man må ikke have hænderne i lommen. Der står vagter for hver meter, så de opdagede hurtigt, at Honny kom til at lave alle fejlene.

Vi tog en taxi tilbage til hotellet, som blev rimelig dyr, 35.000 dong. Vi spurgte om prisen for at blive transporteret fra Mausoleet og til det gamle kvarter på hotellet, som fortalte, at det maks skulle koste 10-15.000 dong, så vi blev rigtig godt og grundigt snydte.

Vi ville gerne på en tur til Sapa for at trekke i morgen, men vi havde besvær med at finde et bureau, der havde en tur med afgang i morgen. Jysk Rejsebureau kunne ikke hjælpe os, så vi bestemte os for at gå ud og finde et andet selskab. Fansipan havde en tur med afgang den følgende dag. Vi var en gruppe på fire, der skulle af sted sammen. Turen kostede i alt 150 usd for to personer med to overnatninger ved stammefolk, to softsleeper-togbilletter tur/retur og alle måltider uden drikkevarer var inkluderet.

Endelig blev klokken 14 om eftermiddagen, og det var tid til at tage over på Hilton. Vi fik executive værelse nr 625, hvor hele 7 etage kun er for executives. Her serveres morgenbuffet, eftermiddags-snacks, te og frugt hele dagen ganske gratis. Det er også gratis for executives at bruge internettet. Derudover er der også fri afbenyttelse af pool, sauna, spa og fitness center. Vi fik en fin modtagelse, og de studsede ikke over vores backpacks, som jo ikke er så fine som kufferter. Først blev vi budt på tropisk juice, og da vi kom ind i vores suite, lå der et velkomstbrev og en lille gave, som indeholdte kaffe.

Vi gik straks ned for at træne og svømme. Jeg havde ikke joggingsko med og måtte ikke træne barfodet, så jeg hoppede i poolen med det samme, mens Honny trænede. Der var desværre ikke meget sol den dag, så vi dasede i spaen i stedet.

Om eftermiddagen var internettet endeligt frit, da et hollandsk par havde haft det besat hele dagen. Vi surfede på nettet, mens vi spiste gratis snacks. Der var mange fine gæster i opholdsrummet, men der var også nogle, der så ud som om, de rejste rundt som backpackers og havde fået samme ide som os om lidt ekstra luksus i et par dage.

Det var dejligt at have adgang til engelske nyhedskanaler, så vi kunne følge med i, hvad der skete i verdenen.

Vi spiste aftensmad på Hilton i deres restaurant, hvor vi bestilte to retter hver. Til forret fik vi beefsalat, Honny fik kylling til hovedret, og jeg fik kæmpe tigerrejer. Det kostede 170.000 dong pr mand, hvilket jo ikke er særligt dyrt. Vandet var derimod ganske dyrt. Det kostede 28.000 dong for en 1 1/2 liters flaske, som jo svarer til danske priser. Til dessert gik vi op i loungen for at drikke te, som vi håbede kunne hjælpe lidt på vores maver.

Da vi skulle sove, begyndte et frygteligt uvejr, men vi kunne heldigvis ingenting høre, så vi fik alligevel en rolig nattesøvn i en vild blød Hilton seng.