Livet i Mekong Deltaet

At kigge ud over Mekong Deltaet, mens man spiser morgenmad, er helt fantastisk. Det var dejligt at sidde og nyde maden uden at blive spist af myg.

I dag sejlede vi ud til et flydende marked, hvor vi købte "sukkerbrød". En gammel dame sejlede op på siden af os, så vi kunne handle over rælingen. Sukkerbrødet kostede 2.000 dong for fire stykker. Derefter sejlede vi hen til et større flydende marked, hvor de handlende hejste et stykke af det de ville sælge eller købe op i en mast.

Vi sejlede også en tur ind på de mindre bifloder af Mekong Deltaet. Vietnameserne har selv gravet flere hundrede kilometer bifloder for at få vandet længere ind i landet og nærmere deres marker. Her kom vi forbi en ris- og en nudelfabrik, hvor vi så, hvordan produktionen foregik.

Herefter sejlede vi en laaang tur tilbage til fastlandet, hvor vi skulle spise frokost. Vi måtte bestille på menukortet, hvad vi havde lyst til. Hvis beløbet overskred 10.000 dong, skulle vi selv betale differencen. Honny valgte Fresh Spring Rolls, som han var blevet helt vild med, og jeg valgte fried spring rolls. Der var en difference på 16.000 dong, som vi selv skulle betale, hvilket svarer til ca 8 kroner - så det var jo billigt.

Efter frokost blev gruppen delt, så nogle fortsatte en dag ekstra opad Mekong floden, mens resten skulle tilbage til Ho Chi Minh igen. Vi havde kun betalt for to dage, hvilket vi også syntes var rigeligt. Det kan godt blive lidt trættende i længden at sejle rundt, så vi var glade for, at vi ikke havde booket en ekstra dag. Det var også kun hollænderne, der tog den ekstra dag, så vi var glade for at slippe for deres selskab. En hel familie fylder meget i en gruppe.

Efter frokost skulle vi på en sidste sejltur uden guide, der fulgte med den del af gruppen, der havde bestilt en ekstra dag. Inden vi nåede tilbage til bussen, hvor en fire timers tur ventede, havde vi et stop ved en tofupapir-fabrik, hvor vi skulle vises rundt. Vi fik desværre ikke så meget ud af rundvisningen, da ingen snakkede engelsk. Da vi nåede frem til opsamlingsstedet, var bussen ikke kommet endnu, så vi pjattede lidt rundt med de lokale. Der var et par vietnamesiske piger, der var helt fjollede med Honny. En gammel dame blev ved med at ville snuse til min hud og røre ved den, så jeg blev helt pinlig berørt.

Godt tilbage i HCMC, tog vi tilbage til vores gamle hotel, hvor vi bestemte os for at bo igen, da familien havde passet godt på vores bagage. Vi havde aftalt med franskmanden og fyren fra Costa Rica at mødes om aftenen. Først spiste vi sen aftensmad på en lokal restaurant, og dernæst gik vi på barer. Her mødte vi en pige, der sagde, at hun var skuespiller på et kendt show på BBC kaldet "Scandals".

Senere tog vi på diskotek, men her stod nogle politibetjente vagt udenfor pga trusler, så det satte en stor dæmper på stemningen. Vi havde ikke lyst til at blive, så i stedet for forsøgte vi at finde en karaoke bar - dog uden held. Til sidst endte vi tre på en taxi-motorcykel tilbage til vores kvarter. Her fandt vi en lille restaurant, der havde nat-åbent, hvor vi bestilte en pizza og faldt i snak med ejeren.