I dag skal vi afhente vores udlejningsbil hos Thrifty, som ligger lige rundt om hjørnet fra Hilton. Det koster 230 kr pr. dag. Benzin er utrolig billig. En liter koster 5-6 kr. De var meget grundige med at tjekke bilen for fejl og skrammer, notere det hele ned, inden de overlod nøglerne til os. Vi tog også nogle billeder af bilens skrammer, og et stenslag i forruden, så der bliver forhåbentlig ingen kontroverser, når vi afleverer den igen.

Vores første destination er Wadi Rum ørkenen, som er kendt fra bl.a filmen Lawrence of Arabia fra 1962. Efter at have fyldt bilen op med benzin, masser af vand og mad til os, satte vi kurs mod ørkenen. Det skulle være dyrt at købe mad i Wadi Rum, så alle anbefaler, at man selv tager noget med.

Det er rimelig enkelt at orientere sig, når man kører. Aqaba er ikke en stor by, men trafikken kan godt være kaotisk alligevel, så inde i byen skal man være ekstra vågen. Uden for byen har man stort set vejen for sig selv. Der er 3 highways, som løber igennem landet fra nord til syd: Dead Sea Highway, Kings Highway og Desert Highway. Som turist har man stort set ikke brug for ret meget mere, da de tager en til landets turistattraktioner.

For at komme til Wadi Rum tog vi Desert Highway mod nord. Efter 40 km kom der skilte til Wadi Rum, og man drejer til højre. Der er ikke mange veje at vælge imellem undervejs, så man kan ikke køre forkert.

Udsigten bliver smukkere og smukkere jo mere, man nærmer sig Wadi Rum - der er bjerge overalt. Omgivelserne er knastørre og ser meget ubarmhjertige ud, hvis man skulle strande herude om natten.

Først stop er Wadi Rum Visitor Center, hvor der er informationer om området. Man kan også leje en jeep og guide, hvis man ikke allerede har arrangeret noget. Man mødes af mange ivrige sælgere, så vær ikke nervøs for bare at dukke op. Man kan udforske Wadi Rum i jeep eller på kamelryg - man kan også overnatte derude. Leje af jeep i 3 timer med guide kostede 55 dinar. Det er også her, man skal betale entrebillet - 2 dinar pr. person og 5 dinar pr. bil.

Hvorfor ved vi ikke, men ingen opkrævede entre for os, så efter et kort stop fortsatte vi i vores egen bil videre mod Rum Village, hvor vi selv ville prøve at finde en guide. Den lille støvede by ligger ved foden af Wadi Rum, pludselig stopper asfalten, og ørkenen begynder. Så kan man ikke køre længere i sin almindelige bil.

Rum Village ser ikke ud af meget. Vi kørte lidt rundt og så en ældre herre stå ved sin jeep, mens hans børn legede i den. Vi stoppede og spurgte, om han vidste, hvor vi kunne leje en jeep. Til forskel fra de ivrige sælgere ved Visitor Center, som kan være lidt for smarte, virkede han mere ærlig. Uden forhandling sagde han, at leje af jeep i 3 timer kostede 40 dinar - præcis samme pris som Lonely Planet oplyser, at det bør koste.

Vores chauffør talte fint engelsk. Til daglig lavede han mad på den lokale skole til lærerne. Se det var grunden til hans ærlighed...han var ikke vant til at forhandle med turister. Han var ikke en glubsk sælger, der lige skulle se, om han kunne snyde en tuirst for lidt flere penge. Han havde boet i Rum Village og omegn det meste af sit liv, så han kendte alt til ørkenen. Hans far var beduin og flyttede hele tiden rundt med sine kameler og får efter vand.

Han levede ikke selv som beduin i dag, men havde bosat sig i Rum Village med sine kone og 5 børn. Ældste søn var 16 år, og yngste søn var 2 måneder. Han havde børn med 2 koner, da hans første kone var død. Herefter havde han giftet sig med en 30 årig pige, som han skulle have endnu flere børn med - gerne 2 fodboldhold :o)

Den ældre herre fik sine børn ud af bilen. Han lovede at køre roligt igennem det ujævne ørkensand, da de lokale elsker at give den gas, så man flyver rundt inde i bilen, der hopper og springer rundt i ørkensandet. Han kunne godt se, at jeg var gravid, så han ventede med at trykke på speederen, til vi ikke var med :o)

Første stop var Lawrence´ Spring, som er en kilde oppe på en bjergskråning, som er opkaldt efter den berømte britiske arkæolog og officer i det arabiske oprør mod det Osmanniske Rige under første verdenskrig.

Næste stop var Jebel Khazali, som er en kløfte, der går 7 km ind i bjerget. Det er muligt selv at vandre 150 m ind i kløften. Herefter får man brug for guide og reb for at komme videre. Klipperne er vildt flotte og meget dramatiske at se på. Kløften er smal, stien er smal og nogle steder skal man virkelig passe på, at man ikke falder ned.

Sidste stop er ved Sand Dunes, som er en gigantisk sandbakke, der ligger i læ ved et bjerg. Oppe fra toppen er der en rigtig fin udsigt over Wadi Rum, og man kan se helt ind til Rum Village.

Der er mange flere highlights, som man kan besøge, så det er med at have god tid, når man tager til Wadi Rum :o)

Tilbage i byen igen inviterede vores chauffør os på te inde i hans hus sammen med hans familie. Hans børn kom ud og kiggede nysgerrigt på os. Vi havde nogle kiks med, som de var helt vilde med. Vi blev også inviteret ind i deres "dagligstue", hvor deres lille nyfødte søn lå og sov. De synes, at det var en vildt god ide, at jeg skulle holde ham, så de stak ham hen til mig :o)

Det var en vild fed oplevelse at blive inviteret på te. Denne familie var ikke vant til turister, så det gjorde oplevelsen endnu mere værdifuld for os. Der var intet opstillet til ære for turisterne. Det hus, som vi så, det var sådan, de rigtigt levede. Vi fik et lille indblik i en jordansk families liv, som virkede meget sparsomt.

Vi siger ofte til os selv, at i dag skal vi ikke tænke budget, men forkæle os selv med eks. en god middag. Det bliver tit ved tanken, men i aften gjorde vi faktisk noget ved sagen :o) Vi tog hen på Mövenpick Hotel, 5 stjernet luksus hotel, som ligger i gåafstand fra Hilton. Vi ville gerne sidde og nyde god mad med udsigt over vandet - det fandt vi her. Vi delte en forret og bestilte to hovedretter. Det var mere end nok mad til os :o) Vi kunne slet ikke spise op. Bare forretten bestod af 7 små skåle med jordanske specialiteter, som spises med brød. Til hovedret fik vi fisk, som blev serveret med store mængder tilbehør. Ja, det var ikke helt billigt. Det kostede 83 dinar - inkl 17% skat og service.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god