|
|
|
Efter at have sovet i næsten 24 timer havde Honny det meget bedre, så vi gik ud for at kigge noget mere på byen og shoppe noget mere. Plaza San Blas ligger ca. 500 meter væk fra Plaza de Armas. Gaden op til San Blas er smal og stejl. Her er der fine eksemplar på, hvordan bygningerne blev konstrueret i gamle dage. Kæmpe store sten blev placeret perfekt oven på hinanden, så man kan ikke en gang få en kniv ind i den "næsten ikke eksisterende" fuge.
Vejen op til Plaza San Blas oser af charme. Små butikker, hyggelige cafeer, restauranter, gallerier og folk, der sidder og strikker.
Vi kom selvfølgelig derfra med endnu flere køb. Hvidt alpaca tæppe der er super blødt - 70 S. I en katolsk butik fandt vi engle til juletræet, som jo snart skal pyntes - 4 stk for 32 S. Resten af vores indkøb er hemmelige, da julen snart nærmer sig :o)
Pludselig råbte en pige efter os. Det var Katy fra Lonely Planet. Hun var sammen med en veninde, der lige skulle hilse på hendes 2 store fans. Hun sagde hele tiden: "These guys make me feel famous."
Tidligere på dagen stødte vi ind i 2 danske piger, som vi havde mødt på turen til Canyon del Colca. De var på vej videre fra et hotel til et andet, men de havde da lige tid til at spise frokost. Vi aftalte også at mødes og spise aftensmad sammen. Det er altid dejligt at møde danskere, når man er ude at rejse. Det er så sjældent, at det sker :o)
Overnatning - Don Bosco Hotel, Cusco, Peru |
Adresse: | Av. Don Bosco s/n, Cusco |
Godt: | Normal pris er 85 usd. Wi Fi. God morgenmad. Ligner en borg indvendigt. |
Skidt: | Man kan nemt høre, når folk går rundt ovenpå, så få et værelse øverst. |
Karakter: | 7 |
Pris: 233,20 kr. (40 USD)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|