|
|
|
På vej hjem fra mødet omkring Inka Trail skulle Honny lige have lidt at spise. Kroppen skulle være ladet op til det hårde trek. Der gik ikke lang tid, før han kunne mærke, at hans krop begyndte at reagere på maden. Fra 23 tiden og resten af natten løb han frem og tilbage for at kaste op. Han var helt afkræftet til sidste.
Kl. 05 kom SAS Travel for at hente os. Jeg måtte gå ned til dem og fortælle, at vi ikke kunne tage med grundet madforgiftning. Honny vil ikke have kunnet klare turen i hans tilstand.
Det er ikke muligt at få pengene tilbage, da SAS Travel har søgt om tilladelse til at gå Inka Trail. Den tilladelse er personlig og kan ikke sælges videre, hvis man forhindres i at deltage.
Vi har betalt 540 usd pr. person for turen, hvilket er mange penge. Der er ikke mulighed for at støde til gruppen senere, da de vandrer rundt oppe i bjergene.
Vi tog hen til SAS Travel, hvor vi fik udleveret et dokument, der oplyser, at vi blev forhindret i at deltage i turen. Rejsebureauet anbefalede en lægeklinik til os, hvor vi tog hen for at få Honny undersøgt, da han stadig ikke var frisk.
Han fik taget blodprøve og facetprøve, hvor de bl.a. testede for tyfus. Der var en lille risiko for, at det kunne være tyfus, da vi har været længere tid i landet. Lægen oplyste, at tyfus vaccinen ikke er særlig effektiv, så muligheden var der... Heldigvis var prøven negativ. Pulsen og blodtrykket var højt, da kroppen var stresset.
Lægen konkluderede, at det var madforgiftning. Så han skulle hjem i seng og drikke masser af sportsdrikke, hvor indholdet af elektrolytter er højt. Ingen mælkeprodukter. Men gerne suppe, ris og kylling.
Overnatning - Don Bosco Hotel, Cusco, Peru |
Adresse: | Av. Don Bosco s/n, Cusco |
Godt: | Normal pris er 85 usd. Wi Fi. God morgenmad. Ligner en borg indvendigt. |
Skidt: | Man kan nemt høre, når folk går rundt ovenpå, så få et værelse øverst. |
Karakter: | 7 |
Pris: 233,20 kr. (40 USD)
for et dobbeltværelse
|
|
|