|
|
|
Kl. 8 kom en guide (350 dirham pr. dag) efter os, da vi skal ud at vandre i skovene omkring Azrou i dag. Det er vandreture, som starter direkte inde i byen, og der er ture, som begynder lidt væk herfra - men de kræver, at man har en bil, idet en taxi er for dyr frem og tilbage. Gode vandresteder uden for byen hedder Ain Leuh og Sources de l´Oum-er-Rbia med et smukt vandfald, som man kan bade i.
Vores tur startede direkte fra hotellet og op i bjergene omkring byen. Vi gik 20 km på ca. 5 timer. Azrou ligger i et område, der er meget frodigt. I lang tid har vi været vant til kun at se golde bjerge og ørken. Pludselig er her utrolig grønt. Azrou kunne godt ligne et område i Schweiz tæt ved Alperne. Vi gik igennem ege- og cedertræsskove. Klatrede op af bjergskråningerne, så vi fik flot udsyn over området. Der lever ulve i skovene. Flere steder havde de gravet i jordbunden. Folk, som bor oppe i bjergene, har hunde til at vogte om natten og passe på dyrene, så ulven ikke kommer for tæt. Vi så Barbary apes, som var meget ivrige for at få noget brød. Vi mødte mange får- og gedehyrder som var ude med deres flok for at græsse - ja der er masser for dyrene at spise i dette område.
På denne tid af året er al ting ved at springe ud. Sneen oppe i bjergene smelter og løber ned af bjergskråninger som floder eller bare over det hele :o)
Vi havde købt brød og ost nede i Azrou, som vi spiste oppe i skovene. Nede i byen er der den bedste lille bager, som laver nybagte brød, de lækreste konditorkager og småkager. Et brød koster kun 1,20 dirham. Hvis vi nærmede os områder, hvor folk har lettere adgang via bil, lå der desværre meget affald, hvilket guiden undskyldte. Han var sur over, at folk ikke viste bedre.
Vi kan varmt anbefale vores guide, som taler både engelsk og fransk. Han hedder Mohamed Ben Kasmi, kassemazrou@hotmail.com. Hans firma hedder "Yallah Marcher". Vi har ofte hørt folk råbe "Yallah". Men hvad betyder det egentligt... Det betyder "let´s go".
Overnatning - Hotel og Restaurant des Cedres, Azrou, Marokko |
Adresse: | Place Mohammed V |
Godt: | Central beliggenhed. Rent værelse. |
Skidt: | Ingen traditonel marokkansk udsmykning på hotellet eller værelse. |
Karakter: | 6 |
Pris: 104,94 kr. (159 MAD)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|