|
|
|
Sahara, verdens største ørken, strækker sig tværs over Nordafrika, 6000 km fra Atlanterhavet til Det Røde Hav i et 1000-2000 km bredt bælte. Det er bedst at besøge ørkenen mellem november og marts. Uden for denne periode er der mange sandstorme, vi fik en at føle i nat. Vinden smed rundt med sandet udenfor rundt om huset og oppe på taget. Vi havde en lille sprække ved vinduet på badeværelset, hvor sandet var føget ind.
De mange lyde gav eftertanke til gårsdagens begivenheder, så vi sov ikke så godt. Vi skal ikke hidse os op, selv om chaufføren var rødglødende og kaldte os de værste ting. Vi skal tænke på vores sikkerhed. Man ved aldrig hvad, sådan en hidsig person kan finde på. Man kan alligevel ikke tale ham til fornuft, når han kun er ude på at fuppe penge fra folk.
Morgenmaden på vores lille hyggelige hotel var enestående. Den bedste som vi endnu har fået serveret i dette land. Brød, pandekager, marmelade, ost, honning, æg, oliven og friskpresset juice.
Vores vært havde en jeep, som kom efter os kl. 8. Vi skulle på en 3 timers tur ud i Sahara for at kigge nærmere på ørkenen - det kostede 500 dirham for os begge. Vi befinder os i den del, som hedder Erg Chebbi, hvor der er dunes, der er 300 meter høje. Når vi sad fast i sandet, satte vi firhjulstrækket til, så trak vi os selv fri.
Vores første stop var ved en lille oase midt ude i ørkenen, hvor vi besteg en sanddune på 250 meter. Det blæste kraftigt på toppen med sand. Opstigningen var ekstra hård, når man synker langt ned i sandet samtidig med, at man også går stejlt op ad.
Sandet i ørkenen har mange farver. Nogle steder er det helt sort, andre steder er det rødligt, det kan selvfølgelig også have den "sand-farve", som vi alle forbinder med ørken.
Vi kom også forbi en forladt mine og landsby, hvor der kun er nogle militærposter tilbage. Vi er ca. 25 km fra Algeriet, som ligger ude i horisonten bag nogle bjerge.
Vores sidste stop var ved en lille landsby, hvor der boede nogle musikere. De stammede fra det "sorte" Afrika, hvorimod de fleste i Marokko ligner nogle fra Mellemøsten.
Dagens transport blev lidt anderledes - men meget i den lokale ånd. For at komme til en større by, skulle vi først med en minibus til Rassini. Der var ikke lige en minivan klar til afgang, så i stedet kom vi med en lille bil, der havde et stort åbent bagagerum, hvor vi blev stuvet sammen med bagagen. 10 dirham pr. person.
I Rassini blev vi læsset af, der hvor "grand taxis/minibusserne" holder. Proceduren er, at når der er 6 kunder klar, kører minibussen. Der var dog heller ingen minibus i denne by - igen grund til bekymring - i stedet sidder man bare 7 personer i en helt almindelig bil. 4 på bagsædet, 2 på forsædet og en chauffør. Der var ikke meget plads til overs, men af sted til Er Rachidia kom vi. 25 dirham pr. person. I 1 time 15 min sad vi fastklemt på bagsædet :o)
Vi fik en lokal til at vise os en lille anonym butik, der solgte alkohol - normalt drikker muslimer ikke, men der er åbenbart nogle, der ikke følger denne regel i landet, da butikken havde et bredt udvalg af øl, vine og alkohol. Vi købte et par flasker vin. Der er ikke meget at lave i denne by - så vi drikker og hygger på værelset - som vi kun er ankommet til for at overnatte.
Vi er ved at arbejde os op mod Azrou og derefter Fez, som vi skal flyve hjem fra.
Overnatning - Hotel M Daghra, Er Rachidia, Marokko |
Adresse: | Rue M Daghra Qued Lahmer 92 |
Godt: | Tæt ved busstationen. Enkelt men rent værelse. |
Skidt: | Få et værelse væk fra gaden, så undgås larm. |
Karakter: | 6 |
Pris: 118,80 kr. (180 MAD)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|