Xochimilco er kendt for sine 180 km lange kanaler. Der har engang været en kæmpe sø, men den er blevet tørlagt med årene. Det er et yndet udflugtsmål for mange mexicanere, der tager derud med deres familie for at leje de meget farvestrålende både, der i dag sejler rundt på kanalerne.

Oprindeligt var det Aztekernes flydende haver. Navnet Xochimilco betyder “Stedet, hvor blomster gror”.

Vi tog metroen det første stykke og et tog det sidste stykke. Hver tur koster 2 pesos, så det er jo super billigt. Det tog ca. en time at komme derud.

Der kommer mange sælgere og nogle enkelte tiggere ind i metroen. Vi købte tyggegummi, 5 pesos, og en musik CD, 10 pesos. Dem, der solgte cd'er, gik rundt med en lille afspiller, så man kunne høre musikken, før man køber. Håber den er god :)

Der er mange gadekøkkener omkring kanalerne. Så hvis man har lyst til at prøve ægte mexicansk mad, er det bare med at gå i gang. Vi fandt en sød lille kone, der lavede indbagte tortillas med skinke, ost og en masse spændende krydderier. Det kostede kun 10 pesos og smagte rigtig godt. Vi har tidligere holdt os tilbage med at spise for meget mad fra gaden, da maden ofte er tilberedt anderledes, end vores maver er vant til.

Der er flere steder langs kanalerne, hvor man kan leje en båd til at sejle en rundt. Der var stor forskel på priserne, så det er med at kigge sig godt for. Vi betalte 400 pesos for 4 timers bådtur.

Der er en bygget en sluse til at regulere vandstanden. Den skulle vi passere. En kran blev hejset ned i vandet og løftede båden over slusen, meget smart fundet på :)

Vores mål med turen var at blive sejlet ud til dukkeøen, hvor der engang har levet en meget speciel mand, der har pyntet hele sin lille ø med dukker. Der hænger dukker ned fra træerne, mange mangler forskellige kropsdele. Der er også bygget et alter, hvor den "øverste/vigtigste" dukke sidder.

Udsmykningen begyndte til minde om et lille barn, der er druknet. I dag passer dukkerne på kunstnerens ånd. Øen passes af hans familiemedlemmer, der også viser rundt. Det koster 10 pesos at komme i land.

Det er et meget makabert syn at se alle de dukker, der hænger i træerne. Det virker skræmmende, at flere mangler hoved, ben, arme eller dele af håret.

Det var en solrig tur på båden. Hvor vi meget af tiden lå i solen på den forreste ende af båden. Vi sejlede forbi en stor fest. Vi kunne næsten ikke komme forbi. Vi kom også forbi flere gartnerier, hvor mange stoppede for at købe blomster.

Vi havde også et enkelt uheld. Vores "kaptajn" var langt over pensionsalderen, så det tog sin tid for ham at sejle rundt. Pa et tidspunkt mistede han balancen og tabte den lange åre, som han roede med. Han nåede den ikke, inden båden var drevet videre. What to do... Han tog en stol og roede med den hen til åren igen :) Det så sjovt ud, men heldigvis virkede det, så vi kunne komme videre.

Som sagt så tog det sin tid for ham at komme rundt på kanalerne, så på vejen hjem sprang vi i land og gik det sidste stykke. Vi var ved at være lidt rastløse :)

Vi hoppede af metroen et stop, før vi egentlig skulle af, for at se noget mere af byen og få lidt at spise. Honny fik dagens menu, som bestod af 3 retter. Forretten bestod også af 3 dele. Først troede vi, at det var alt, han fik. Forretten så meget anderledes ud. Det var suppe med en mærkelig grøntsag ved den ene side og noget endnu mærkeligere kød ved den anden side. Men det endte med, at han fik langt mere end, han kunne spise :) Det kostede kun 42 pesos.

Solen er faktisk ret stærk her, så jeg blev godt rød i hovedet efter vores bådtur. Jeg blev faktisk så varm, at det var lige før, at Honny brændte sig på mig :)

Det er vores sidste aften, så det blev fejret på en god restaurant, hvor vi fik nachos med guacamole, parilla og shangria. Parilla består af grøntsager, okse- og kyllingekød samt fisk, der serveres på et fad, der holdes varmt over et stearinlys. Det så og smagte rigtig godt, men vi var desværre slet ikke så sultne, så vi spiste kun 1/3 af parillaen.

Man kan ikke have været i Mexico uden at have været på tequila bar. Først tog vi hen på en lille lokal bar, der havde omkring 40 forskellige slags. Honny drak tequila og øl, mens jeg holdte mig til drinks, da jeg blev så syg, sidst vi drak tequila.

Den lille lokale bar anbefalede en anden tequila bar kaldet Dos Naciones, som også ligger i den historiske del af byen. Det er alt for farligt at gå, så vi tog en taxi.

Dos Naciones viste sig at være et meget underholdende sted. Ved et nærmere kig på barens gæster, var det nemt at se, at alle pigerne var prostituerede. Det gjorde nu ikke så meget, det var stadig sjovt :)

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god