Jeg startede dagen med manicure og pedicure, 35 Belize dollars, mens Honny slappede af i hængekøjen.

For nogle år siden var der en hurricane kaldet Hattie, der hærgede øen. Den var så kraftig, at den har delt åen i 2. Den "fjernede" en del af øen og efterlod Caye Calker i 2 dele.

Oppe ved denne split, ligger der en meget farvestrålende båd, som har en rigtig Bob Marley-kaptajn. Efter sigende skulle han have en af de bedste snorkle ture på øen. Det var ikke billigt. Vi måtte betale 50 Belize dollars pr. mand. Det inkl. frugt, rumpunch, frokost og udstyr.

Vi snorklede ude ved Coral Garden og Shark Ray Alley (naturreservat). Det første sted havde flotte koraler og fisk. Det andet sted var meget interessant og anderledes. Her var meget lavvandet, så vi måtte ikke have svømmefødder på. Det ville ødelægge havbunden.

Shark Ray Alley var fyldt med stingrays, hajer og barracudaer -en meget farlig fisk med store tænder. Stingray er en meget stor fisk med vingelignende finner, lidt lige som en gigantisk rødspætte. Den er i familie med den fisk, som stak australske Steve Irwin ihjel. Vores Bob-Marley kaptajn viste alt om Stingrays, så han lærte os, hvordan man skulle holde dem. Han lærte os også, hvordan man holder og kæler med en haj. Vi fik desværre ikke lov til det, da der kun var unge utæmmede hajer den dag. Barracudaerne så vi på meget lang afstand :)

Honny dykkede på et tidspunkt 8 meter ned efter en stor conch (konkylie), som vi tager med hjem. Den er rigtig flot. Det var kød fra disse conch, som vi fik til frokost sammen med ris. Vildt lækkert. Vi fik også serveret frisk frugt - ananas, vandmelon og kokosnødder. Punchdrikken gik på omgang under det meste af bådturen. Den smagte godt. Kokosrom med frugtjuice.

På vejen tilbage til Caye Calker så vi søheste og jellyfisk, de sjoveste skabninger.

En fra besætningen snorklede ikke med os andre. Han var næsten lige blevet opereret...eller lappet sammen efter et knivoverfald i Belize City. Så man kan vist godt sige, at vi har været heldige, da vi var i byen.

Vi spiste aftensmad hos samme tykke mand som aftenen forinden. Det er simpelthen lækker mad. Hvor ofte får man også serveret hummer... :)

De gode ting er det ikke nødvendigt at reklamere for. Vores Bob Marlay-kaptajn fra snorkel turen og den tykke mand med de lækre hummere reklamerer ikke. Det går fra mund til mund, at de er de bedste.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god