Så er det endelig blevet dagen, hvor vi skal bestige en aktiv vulkan kaldet Pacaya. Der er også en anden vulkan, Fuego (ild), der er aktiv, men den er for farlig at bestige. Især Honny glæder sig rigtig meget, Jeg er lidt bekymret for at få lava eller glødende sten på mig... Men det bliver i hvert fald en stor oplevelse, som man ikke lige kan få andre steder.

Vi skal med en gruppe derop, da det er vigtigt at have sikkerhedsfolk med, da der kan ske overfald. Turen koster 64 quetzales. Den starter først kl. 14.30, så vi har lige nogle praktiske ting, der skal ordnes først.

Fra kl. 7 til kl. 13 var vi på farten for at få ordnet de praktiske ting. Vi fik arrangeret en heldags vandretur op ad vulkanen Acatanango til i morgen, som skulle være en rigtig stor udfordring, da man starter opstigningen ved foden af vulkanen. Det koster 60 dollars pr. person. Oppe på toppen kan man komme til at kigge ned i krateret, vildt.

Vi mødte guiden, som skal tage os op på vulkanen, så vi følte, at vi godt kunne stole på dette selskab. Det er meget vigtigt, da der sker en del overfald på bestigninger af vulkaner her.

Vi skal selv have mad med til hele turen, så vi gik hen til det lokale supermarked for at købe ind. Det er især godt at have bananer med, som er gode mod højdesyge. Vi købte også brød, pålæg og en masse vand samt müslibarer.

Vi skulle også have arrangeret flybilletter til Belize og tilbage til Mexico City igen. Det var en større og dyre omgang.

Flybilletterne tilbage til Mexico City bestilte vi online hos lavprisselskabet Clickmexico, 750 kr for en billet. Det var heldigt, at vi ikke her skulle bruge kontanter, da alle ATM'erne igen er løbet tør for penge, og 2 banker er endda gået konkurs.

Det var værre med flybilletterne til Belize. For det første er de temmelig dyre. For det andet kan man ikke flyve direkte, man skal mellemlande i Flores, Guatemala.

Efter lang tids forhandling endte vi med at købe flybilletter til Flores og så tage bussen fra Flores her i Guatemala til Belize. Vi havde ikke nok penge til at betale for flybilletterne, så vi måtte nøjes med at give et depositum. Det var heldigt, at vi kunne få lov til det. Man kan også betale med VISA kort, men der bliver lagt 12% tax oveni. Så det kan ikke betale sig.

Endelig blev kl. 14.30 og vi kørte af sted mod den aktive vulkan Pacaya, som ligger i en nationalpark. Her skal man betale yderligere 25 quetzales pr. person i entre.

Husk det er en god ide at have en lommelygte med, da det er buldermørkt, når man skal klatre ned.

Opstigningen tog ca. 2 timer. Vi kunne godt have gjort det hurtigere, men vi var i gruppe med bl.a. nogle langsomme amerikanere, hvor det endte med, at konen tog en hest op. Det gjorde hende nu ikke meget hurtigere :) Det var nogle steder svært at gå p.g.a stejle skrænter og rødder, så det var ikke nogen fordel at sidde på en hest.

Jeg syntes også, at det var synd for hestene. De var tynde og trængte til nye sko.

Honny og jeg gik forrest hele tiden. Det satte lidt mere skub i gruppen, der ellers ville holde pauser hele tiden. Jeg troede også, at det ville blive en hård tur, men det var nu ikke så slemt. Vi er ved at komme i god form, da vi går meget hver dag.

Men det var hele turen værd at komme op til vulkanen. Det var vildt flot. Første del af turen var igennem skov. Da vi nærmede os vulkanen stoppede al vegetation, og der var kun størknet lava tilbage. Vi klatrede over kæmpe lava stykker, som var gledet ned ad siden på vulkanen. Fra sprækkerne kunne vi mærke varmen fra lavaen nedenunder, som stadig ikke var kold.

Mange får smeltet deres skosåler ved at træde på varm lava, men det slap vi for :)

Oppe ved toppen stod vi kun ca. 1-2 meter væk fra den flydende lava, som varmede godt i den kolde aftenluft. Vi opdagede slet ikke, at solen gik ned. Det var bare så flot deroppe.

Vores guide havde travlt med at samle hele gruppen, så vi kunne komme ned. Igen var det ikke nogen fordel at sidde på en hest i buldermørke. Man kunne ikke se de træer, man skulle dukke sig for, og hesten kunne ikke se, hvor den gik. De var lidt til grin de tossede amerikanere.

På vejen ned kunne vi se, hvis vi kiggede tilbage, hvordan vulkanen lyset aftenhimlen op, som var helt rød. Det lignede en lille brand.

Vi fik 2 stykker lava med ned. De var stadig varme, da vi samlede dem op.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god