|
|
|
Vi vågnede begge med tømmermænd. Ikke det smarteste, når vi havde booket en tur (120 pesos pr. person) i dag. Vi skal besøge Maya indianske landsbyer og lære mere om deres kultur.
Klokken 9.30 var vi begge kommet på benene og stod og ventede på minibussen, der skulle tage os ud til landsbyerne.
Vi var kun lige kommet ind i bussen, da jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne klare turen. Vi råbte stop, og jeg sprang ud af bussen med en pose for munden :(
Honny måtte tage på turen alene, mens jeg gik hjem i seng. Han oplevede en masse den dag.
De var på besøg i 2 landsbyer. Her smagte de den mad, som indianerne lever af. De lærte også om deres religion.
De maya indianske kirkegårde har kors med bestemte farver på, der hver symboliserer, hvor gammel de blev. Ikke mange blev over 50-60 år.
Maya landsbyerne har eget sprog, politi og skolesystem. I den første landsby, de besøgte, gik 80% i skole. Resten arbejdede. I den anden landsby gik kun 20% i skole. Mange familier foretrækker, at børnene hjælper til med arbejdet, da det giver mad på bordet straks.
De var også inde og se en kirke. Her var det strengt forbudt at tage fotos. Der var en tysk turist, der havde gjort det alligevel for 10 år siden trods advarsler....han var blevet dræbt. En anden turist, der også havde taget et foto, var blevet gennembanket, og det stoppede kun, fordi politiet kom forbi.
Maya indianerne foretager stadig ofringer inde i kirken til deres guder. De ofrer høns. Honny så, hvordan de brækkede nakken på hønsene oppe ved alteret. Hvis hønen er sort, må de ikke spise den bagefter, kun hvis den har en anden farve.
Der er mange forskellige guder i form af dukker inde i kirken. Her kommer indianerne for at tale eller græde med dem. De taler til dukkerne præcis, som vi taler med en god ven om alle problemer.
De fik også vist det tøj, som indianerne bærer til bryllup...nogle blev endda iklædt dragterne, som hvis de skulle giftes :)
Sidste på eftermiddagen var Honny tilbage igen. Jeg var stadig temmelig groggy efter gårsdagens tequila shots, så vi lagde os ud i hængekøjerne og tog en lur sammen.
Han havde købt en indiansk træmaske med til os til vores samling.
Om aftenen gik vi ned i byen for at få lidt at spise. Vi fandt en all-you-can-eat of meat restaurant. Kun 90 pesos pr. person.
|
|
|
|