Oaxacas seværdigheder

Oprindeligt havde vi bestemt os for at blive en dag mere i Oaxaca, men vi tager af sted i aften, så vi ikke får så travlt de sidste dage.

Da vi fortalte ejerne af vores hostel det, flippede konen næsten ud. Det er selvfølgelig irriterende at tro, at man har lejet et værelse ud, og så tager vi bare af sted. Manden kom senere og undskyldte for hendes opførelse ved at sige, at hun var præmenstruel..

Vi har booket en halvdags sight seeing tour, som startede kl. 10, så vi kunne lige nå ned og købe busbilletter til San Cristobal, som vi tager af sted til i aften kl. 20. Der venter os en lang bustur på 10 1/2 time. En billet kostede 412 pesos.

Lidt i 10 blev vi hentet og vores sight seeing tur kunne begynde.

Forst kørte vi hen til Tule, som er verdens tykkeste og et af de ældste træer i verden. Det er over 50 m tykt, hvilket vil sige, at det er tykkere, end det er højt. I gamle dage, for spaniolerne ankom, tilbad indianerne det. Det kunne spaniolerne ikke lide, så de byggede en kirke ved siden af, så kunne folk gå derind for at bede.

Dernæst kørte vi hen til en lille landsby (Teotitlan del Valle), hvor en familie havde specialiseret sig igennem generationer i at lave vævede tapper. De brugte stadig de ældgamle traditioner til at producere deres tæpper efter.

De brugte kun naturens farver. Hvis man tilsætter lidt limesaft vil farve blive lysere, og hvis man tilsætter bagepulver, bliver farven mørkere.

Mos gav den grønne farve.
Indigo gav den blå farve.
En blomst gav den gule farve.
Et insekt, der lever på kaktusser, gav den røde farve, når den blev mast.
Bark gav den brune farve.

Sa kørte vi hen på et søndagsmaked kaldet (Tlacolula). Her kunne man købe alt. Vi kom derfra med nybagt mexikansk brød samt kokos brød/kager.

Vores halvdags tur sluttede af i Mitla, som er en forladt ældgammel landsby. Aztekerne tror på, at livet er opbygget i cykluser. Derfor findes der mange gamle forladte landsbyer her i området. Aztekerne flyttede, når de af en eller anden grund følte eller oplevede, at en cyklus var ved at slutte. Det er derfor samme familier eller samfund, som har bygget Monte Alban, som vi besøgte i gar, og Mitla.

Arkitekturen i Mitla var meget forskellig fra Monte Alban, selv om det er det samme samfund, som har bygget begge byer. De er jo også bygget med mange års mellemrum, så arkitekturen i Mitla er mere moderne. Monte Alban er hovedsagelig bygget i kampesten, hvor imod Mitla er opført i tilskårede sten med en masse symboler, der viser himlen og jorden, som de tilbad.

Trappen op til templet havde meget høje trin. Den letteste måde at komme op, er ved at gå sidelans. Derved viste man også respekt, da man ikke gik med fronten direkte ind i templet.

Gangene var også meget lave, hvilket havde den funktion, at man kom foroverbøjet ind i de inderste rum i templet, og derved viste respekt ved at bukke sig.

Ved 19 tiden kørte vi ned til busstationen. Vi kunne lige nå at få lidt at spise, inden vi skulle med bussen kl 20. Man tjekker sin bagage ind lidt lige som i en lufthavn. Inden vi gik om bord blev vi først kropsvisiteret, men så var vi også klar til en 10 1/2 timers lang bustur.

Vi faldt hurtigt i søvn, så turen gik egentlig ret hurtigt.