Oaxaca, en smuk kolonialby

I dag tog vi bussen til Oaxaca, som ligger længere mod øst og Guatamala, som vi også skal besøge. Busturen tog 6 1/2 time og kostede 344 pesos pr. mand, hvilket ikke er helt billigt. De vise film undervejs - 4 film, hvor af kun den ene var på engelsk, resten var synkroniseret :(

Naturen var helt fantastisk. Sceneriet skiftede hele tiden- vulkaner i det fjerne, kæmpe bjerge, gigantiske kaktusser og øde sletter.

Oaxaca ligger omgivet af bjerge til alle sider og har utrolige hyggelige gader og torve. Vi bor tæt ved centrum på Hostel Rochen. Det koster 250 pesos for et dobbeltværelse inkl. morgenmad, gratis lån af cykler samt gratis internet.

Vi ankom ved 15 tiden og var godt sultne, da vi ikke havde fået noget at spise endnu, så vi gik straks ned i byen. Her fandt vi et torv med blomsterdekorationer, hvor der lå restauranter hele vejen rundt om. Dagens menu bestod af spinat suppe, filet, kage og vand for kun 50 pesos. Ren idyl som kun blev afbrudt lidt af en "tosse/fuld mand", der sad med et plastik gevær og "skød folk" :)

Ellers skulle byen være sikker at færdes i, så i aften slipper vi for at tage taxi frem og tilbage. Vi kan bare slentre rundt til, vi finder en god restaurant.

Vores hostel ejes af en fransk kvinde og en israelsk mand, der har modt hinanden her i Mexico og aldrig er kommet hjem igen. De talte begge engelsk, så det var nemt for os at for informationer om hvilke restauranter, de anbefaler, om sikkerhed i byen og om ture, som vi gerne vil på.

Folk i Mexico spiser gerne aftensmad sent, helst efter klokken 20.30 og så ellers frem til ved 23 tiden. Vi valgte at prøve en platte med mange mexikanske specialiteter...navnene har vi ikke helt på plads endnu. En sød krydret pølse, indbagt kød og brød i bananblade, tomatsalsa med rejer, små brød med krydret tun og parmesanost samt små stykker kød i en krydret sovs med fladbrød til. Vores smagsløg skulle lige vende sig til den søde kødsmag, ellers var det en god oplevelse.

Forskellige områder i et land har ofte en ret, som er deres specialitet. Oaxaca er kendt for sin kylling med chokolade og chili. Det lyder lidt mærkeligt, men det skulle smage rigtig godt. Så det glæder vi os til at prøve.

Vi sluttede aftenen af i bargaden, hvor vi faldt i snak med en amerikansk pige og en mexikansk fyr, der boede sammen her i Oaxaca. Han havde sin egen lille butik med kunstting, og hun underviste i engelsk.