Vi bor stadig i Mexico City, men i dag er vi taget en dagtur til Taxco, som er en smuk, gammel sølvmine by, der i dag er fredet af Unesco. Byen ligger ca. 2 1/2 times bjergkørsel fra Mexico City.

Busbilletten kostede 105 pesos pr. person i en 1. klassesbus. Inden vi gik om bord fik vi uddelt vand eller sodavand samt en pose nødder, som vi kunne nyde til den film, som de viste under busturen. Filmen var dog desværre synkroniseret.

Velfremme i Taxco begav vi os op ad de smalle, snoede gader mod byens centrum. Taxco er bygget på en bjergskråning, så vores ømme ben fra gårsdagens pyramide vandring fik ikke lov til at hvile sig.

Efter at have spist sen morgenmad med en fantastisk udsigt udover byen, begyndte endnu en hård opstigning. Taxco har også en Cristobal, der holder udkig med byen ligesom i Rio.

Cristobal står øverst oppe på bjergtoppen, så vi havde noget af en klatretur foran os. Vi fik hurtigt selskab af nogle børn, der syntes, det var sjovt at vise os vej. De kendte alle genvejene, så vi hurtigere kunne komme derop.

Genvejene betød, at vi bl.a. skråede vej igennem en skolegård, hvor vi kunne se ind i alle klasseværelserne, hvor der var undervisning. Vi måtte klatre op ad stejle bjergskråningerne, men til sidst stod vi endelig foran Cristobal med udsigt over hele byen, der var langt nedenunder os.

Vi var ikke de eneste, der var oppe at se Cristobal. De andre havde dog taget en taxi derop, som vi var så heldige at kunne få et lift med ned igen. Vi var så optaget af udsigten, at vi helt glemt at tage et foto af Cristobal.

Taxierne i Texco er små hvide folkevogne, der suser op og ned ad de helt enorme stejle bjergskråninger uden problemer. Der findes dog ikke noget forsæde foran ved siden af chaufføren, det er pillet ud af dem alle. Hvorfor ved vi ikke... Men det betød, at siden vi var 5 i taxien, var der en, der måtte sidde på gulvet der, hvor forsædet burde have været :)

Texco er meget berømt for sine sølv smykker og andre sølv ting. Vi var på udkig efter et par ringe, men fandt desværre ikke helt vores stil i blandt udvalget, som var meget dekoreret.

Tilbage i Mexico City igen gik vi på udkig efter en adapter, så vi kan få genopladet vores batterier til kameraet. Vi var rundt i flere butikker dog uden meget held. Til sidst gik vi ind på Holiday Inn, hvor de var så flinke, at de gav os en adapter gratis. Den kan fint genoplade batterierne, men der er ikke nok kraft nok til at få gang i en hårtrimmer :)

Igen var vi modige nok til at turde gå ned på en restaurant for at spise aftensmad. Efter kl. 20 skal man dog ikke forsøge at gøre dette, så vi tog en taxi hjem igen.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god