The Vietnamese plant the rice,
the Cambodians watch it grow,
and the Laotians listen to it grow...

Ved ankomsten til Laos undres jeg over stilheden. Selvom jeg står i Laos næststørste by Luang Prabang, hviler der en søvnig provinsiel stemning over stræderne, og trafikken er enestående begrænset. I modsætning til resten af Asien er det uforskammet at bruge sit horn unødvendigt, så den eneste lyd fra trafikken er ringklokker, hvis klang tages af vinden og bæres ud over floden. Det er, som om denne mangel på larm lægger en dæmper på min egen rejseaktivitet - jeg slapper af.

Har man tiden til rådighed, er roligheden en fortræffelig rejsefælle i Laos. Laos er det mindst udviklede af de tre lande, Vietnam, Cambodja og Laos, som i årtier udgjorde Fransk Indokina. Landet har oplevet en fortumlet tilværelse i de sidste 50 år. Fra at være en undertrykt koloni har landet gennemlevet en dogmatisk socialistisk epoke frem til i dag, hvor der efter små 20 år i noget, der minder om isolation fra verden omkring, nu hersker fred og stabilitet med den uvished, som kapitalismen bærer med sig. Laos grænser op til Thailand i vest, Burma i nordvest, Kinas Yunnan provins i nord, Vietnam i øst og endelig Cambodja i syd.

Vi har været i Laos 1 gang, nemlig på rejsen Cambodia og Laos.