Israel
 

Det Hellige Land Israel har en magisk tiltrækning på mennesker fra hele verden. Og ikke uden grund. Intet andet sted i verden finder man et så omfattende miks af naturoplevelser, historiske seværdigheder og helligdomme. Tre af verdens største religioner slås bogstaveligt talt om pladsen, romere, tyrkere, korsfarere, byzantinere med flere har efterladt historiske visitkort og landskaberne varierer fra gold stenørken over subtropiske dale til de mest fantastiske grønne bjerge og rislende kilder.

Israel er på størrelse med Belgien, men byder på det mest utrolige landskab. Den sydlige del af landet er på grund af Negevørkenen hakket og goldt. Nord for Jerusalem er klimaet subtropisk og landskabet ret fladt, grønt, men lettere afsvedent. Den nordlige del af landet er til gengæld ualmindeligt smukke med høje og ikke mindst frodige bjerge. Særligt Golan-højderne gør sig bemærkede i den forbindelse.

Varmen ligger som en dyne over Israel hele sommeren. I Tel Aviv er den klistret og fugtig, i Eilat er den tør som en bageovn, mens den i Jerusalem og den nordlige del af landet er mere europæisk, hvad fugtighed angår. Men temperaturerne ligger alligevel på den meget lune side af 30. Fra november til marts falder der mellem 80 og 150 millimeter regn om måneden. Til gengæld falder temperaturen til mellem 10 og 25 grader. Israel er derfor mest behagelig i efteråret eller foråret.

Vi har været i Israel 1 gang, nemlig på rejsen Israel og Jordan.

Læs vores fakta om landet her...
Rejsetidspunkt
Perfekt                        
                        
Middel                        
                        
Dårlig                        
Måned
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
Billeder fra Israel
Det døde hav (8 billeder)Eilat (18 billeder)
Jerusalem (17 billeder)