Da vi vågnede gik vi ud for at finde et nyt sted at bo. Check out time var først klokken 12, så vi havde god tid til at finde et hostel at bo på.

Først gik vi dog ned i byen for at finde et posthus, så vi kunne få sendt nogle flere postkort og cd'en med vores digitalbilleder. Vi har lagt billederne over på cd'en, så flashkortene kunne blive tømte. Det kostede 28 reais at få sendt en cd til Danmark.

Vi kom forbi flere steder, hvor der stod "hostel", men de så alle meget nedslidte ud, og der så ikke ud til at bo andre turister. Vi havde heldigvis en seddel på et hostel, Albergue do Carmo til 55 reais for et dobbeltværelse med morgenmad og saftybox, helt tilbage fra hostellet i Rio, som vi tog en taxi hen til. Det viste sig, at stedet også lå i den historiske del af Salvador, som er meget charmerende med gamle huse, smalle brostensbelagte gader fulde af butikker, restauranter og rejsebureauer.

Efter at have lagt bagagen op på værelset og de vigtige ting i saftyboxen, gik vi ud for at finde Mercado Modelo, som er en stor lagerbygning fuld af små boder nede ved havnen.

Vi havde hørt at Salvador skulle være rigtig billig, men priserne var ikke helt så lave som forventede. Jeg kan desværre kun nævne nogle af de ting, som vi købte, da flere af tingene er til gave. Jeg købte en afrikansk maske for 20 reais, ca 40 - 45 kroner, en fodbold T-shirt og fire postkort for 30 reais, ca 60 - 65 kroner. Honny købte halskæder for 3 og 5 reais.

De har de flotteste træting, krukker og kæmpe figurer, men de er svære at slæbe med hjem i flyveren.

Efter at have shoppet ved havnen gik vi op til byen igen, hvor vi gik ind på et rejsebureau for at se hvilke ture, der er her i Salvador og omegn.

Pigerne, der arbejdede på rejsebureauet snakkede godt engelsk, så vi fik en lang snak med hende. Vi kom bl.a. ind på emnet "sikkerhed". Vi fortalte, at i morges havde vi gået ned fra den øvre del af byen, som vi bor i, til den nedre del, hvor posthuset lå. Hun kiggede mærkeligt på os og sagde, i 99% af tilfældene hvor turister går ned til den nedre del i stedet for at tage elevatoren, bliver de overfaldet.

Vi var nye i byen, og guidebøgerne over Sydamerika er meget mangelfulde, så vi vidste ikke bedre.

Hun fortalte yderligere, at hun har fire venner, der er døde pga overfald. De havde gjort modstand, og da overfaldsmændene er meget nervøse, er det nemt at komme til at trykke på aftrækkeren.

Selvom der er mange historier, skal man ikke bliver for paranoid, så er det umuligt at nyde turen. Det vigtigste er aldrig at gå rundt om aftenen - tag en taxi.

Tilbage til noget mere positivt igen...det endte med, at vi bookede en bådtur rundt til øerne i omegnen til på onsdag. Det kostede 50 reais pr. mand inklusiv middagsmad.

Om aftenen skulle vi ud at se en religiøs brasiliansk/afrikansk dans, Carambole. Vi havde mødt en mand, som arrangerede ture ud til disse templer, 25 reais med studierabat for mig og 30 reais for Honny.

70% af befolkningen i Salvador er sorte eller mulatter og nedstammer fra slaverne. Da de i sin tid blev fragtet herover, blev det dem forbudt at praktisere deres religion. De fortsatte dog i det skjulte, og det har udviklet en religion, der er en blanding af katolicisme og afrikanske guder.

Vi fik at vide, at det ikke var en turistattraktion. Vi måtte ikke have sort tøj på, halskæder, ure eller mavebælter.

Templet lå i det kvarter, som man ikke selv skal tage ud i. Vi var glade for at skulle følges med et tysk/amerikansk par.

Under ceremonien kunne vi dog ikke helt finde ud af, hvor meget der var tilrettelagt for turister, da der var nogle stykker udover os. På et tidspunkt dansede kvinderne udenfor med fade fyldt med mad. Vi troede, at det skulle ofres, men i stedet begyndte de at dele det ud på små blade. Vi fandt aldrig helt ud af, hvad det havde med religion at gøre. Honny blev også tilbudt et blad, men gav det til et af de børn, som var til stede, og som så meget sultende ud.

Efter madgildet begyndte kvinderne at gå i trance. Dansen blev heftigere, de svedte og hoppede rundt med lukkede øjne. Det var en meget anderledes oplevelse :)

Pigen på rejsebureauet havde også anbefalet nogle gode feststeder, hvor vi tog hen bagefter. Klokken var ved at være 11 om aftenen, og vi havde ikke fået aftensmad endnu, så vi tog først noget at spise.

Vi blev kørt hen til et sted, der lignede et shoppingcenter, Aeroclube, men det var fyldt med restauranter og barer. Der var dog ikke så meget gang i stedet en mandag. I stedet tog vi hen på en bar, som skulle være "stedet" om mandagen. Det lignede en kæmpe træhule med mærkelige figurer på væggene. Det var et rigtig godt sted med billige drikkevarer. En ol kostede 2 reais, og en kæmpe drink kostede 4 reais. Vi faldt i snak med et andet bord, hvor de var gode til engelsk. Vi endte med at være de sidste, der tog hjem :)

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god