Arba Minch, Etiopien: Hamer stammen 
  Lørdag den. 23-02-2008

Ja, vi var tidlig oppe igen. I dag bliver også meget spændende. Vi skal køre hen til Dimeka, hvor Hamer folket bor. I dag er der marked, hvor der er mulighed for at se bull jumping.

Hamer folket ligner lidt Banna af udseende. Samme nederdele af gedeskind dekoreret med perler. Hamer kvinden har dog mange ar på rygge efter piskeslag. Kvinden farver også deres hår rødt med en blanding af smør og ler.

Da vi ankom til markedet, fik vi hurtigt at vide, at der skulle være bull jumping sidst på eftermiddagen. Det er en ceremoni, hvor en dreng skal bevise, at han er mand nok til at gifte sig. Det gør han ved at hoppe over en række af 10 køer 3 gange uden at falde ned. Han har 3 forsøg. Hvis han fejler, kan han prøve igen næste år. Hvis han stadig ikke kan hoppe over rækken af køer, får han ikke flere forsøg og kan ikke gifte sig.

Det koster 50 køer pr kvinde, han vil giftes med. Han kan gifte sig med så mange kvinder, han vil. Kvinderne bliver ikke jaloux. De tager bare sig en elsker. Det er deres mand indforstået med. Sex er en normal ting her - også uden for ægteskab.

En bull jumping ceremoni starter med at de unge ugifte piger lader sig piske. Jo flere og dybe ar de har, jo mere respekt får de i landsbyen. Unge piger hopper syngende rundt, mens de bønfalder mændene om at piske sig. De blødte meget fra ryggen - sikke en tradition.

Vi skulle overnatte i Turmi. Sikke et dyrt hotel, vi overnattede på, 497 birr. Vi havde stadig begrænset tid med strøm. Tilgengæld kunne vi tage et bad.

Til aftensmad købte vi en høne, 30 birr. Den var dog alt for sej grundet for mange muskler af at rende frit rundt. Vi lånte Amerikanernes kok, der tilberedte hønen for os.

Den amerikanske gruppe består af 3 damer og 1 pige, der rejser rundt for at se landet, inden den ene dame skal tilbage til Addis for at hente sin nyadopteret datter med hjem til USA.

Tidligere på dagen mødte vi et par fra Australien, hvor manden er læge. Han var så venlig at fortælle, ud fra de symptomer jeg beskrev, hvilke piller jeg skulle tage for min mave.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)