Simien Mountains, Etiopien: Simien Mountains 3. dag (bestjålet) 
  Torsdag den. 14-02-2008

Sikke en nat. Ved 1 tiden om natten vågnede Honny, da han skulle på toilet. Vores teltdør stod helt åben. Han vækkede mig og spurgte, hvorfor jeg ikke havde lynet døren ordentligt.

Jeg var helt rundt på gulvet. Jeg havde ikke lynet teltdøren op. Honny kiggede ud og så, at hans mobiltelefon og et objektiv lå lige udenfor teltet. Så kiggede vi på bagagen, som lå lige ved siden af os. 2 mindre rygsække var væk!

Vi vækkede straks vores guide og vagt, der begyndte at afsøge området. Der var ikke andre telte, der var blevet bestjålet.

Sikke en forskrækkelse. Der havde været nogle inde i vores telt, mens vi lå og sov. Det var stadig mørkt, så det var svart at se noget. Eftersøgningen kunne først komme ordentligt i gang i morgen tidlig.

Men vi kunne ikke sove mere, vores nattesøvn var ødelagt. Endelig havde vi sovet uden at fryse, men så sker dette.

Vi har mistet rigtig mange vigtige ting - elektroniske ting.
-spejlreflekskamera
-objektiv
-memory cards
-batterier
-oplader til kameraerne samt mobiltelefon
-barbermaskine
-hårtrimmer
-malarone malariepiller
-højdesygepiller
-diarrepiller
-solbriller med styrke
-2 mindre rygsække
-toilettaske

Guiden ringede til politiet og rejsebureauet for at melde skaden. Der var intet signal ved lejren, så de måtte gå op på det nærmeste bjerg for at finde bedre signal.

Om morgenen blev der sendt et afsøgningshold af sted, der skulle gennemsøge de hytter, hvor folkene, som har opsynet med lejren, bor. Honny gik af sted sammen med dem. Han fik muligheden for at se, hvordan folk rent faktisk bor. De skulle gennemsøge hele hytten. De boede helt utroligt fattigt.

Vi var langt væk fra alting. Det var ikke muligt at afkorte turen og tage hen til politiet, så vi kunne afgive rapport.

Vi havde en tur på 7 timer foran os hen til den næste lejr, hvor det var muligt for biler at køre. Det viste sig at blive 7 opslidende timer for især mig.

De første 3 timer gik fint. Det var hårdt, da vi gik meget op ad. Vi skulle krydse et bjerg på 4300 m. Jeg begyndte at få mere og mere hovedpine. Hvert skridt gjorde ondt. Jeg fik kvalme og kastede op på bjergskråningen mellem geder, får og æsler.

Jeg troede aldrig, at jeg skulle komme ned igen. Mit ansigt var helt sort at støv. Jeg havde forsøgt at tørre mine tårer væk med en støvet hånd.

Honny kom med opmuntrende ord hele vejen. Hvis det ikke havde været for ham, var jeg stadig oppe på bjerget.

Sidste på eftermiddagen ankom vi til lejren kaldet Chennek, som ligger i 3600 m. Det skulle hjælpe på højdesyge at komme længere ned. Jeg kunne ikke mærke nogen forandring, før jeg havde sovet en time. Men så var jeg heldigvis også frisk igen.

Vi kan ikke tage bad. Så ingen af os har været i bad i flere dage. Vi får en lille balje med vand, hvor vi kan vaske ansigt, hænder og fødder.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)