Kuala Lumpur, Malaysia: Tømmermænd i KL 
  Søndag den. 06-07-2003

Vi var kommet sent i seng og ville gerne sove længe, men gaden og natmarkedet udenfor hotellet var meget højlydte. Vi havde en urolig nat, da vi kunne høre alle lyde, hvorfor vi bestemte os for at flytte hotel. Nogle af de kinesere, som vi havde snakket med aftenen forinden, anbefalede "Mandarin". Det var lidt dyrere men også et meget finere sted. Det kostede 92 rm, men så var værelset også med aircondition og morgenmad. Det var også lidt tryggere at efterlade sin bagage i et ordentligt værelse, hvor det ikke lignede, at vinduet kunne falde ud hvert minut.

Vi havde stadig lidt tømmermænd, men de forsvinder hurtigere i varmen, idet man sveder dem hurtigere ud. Der er heller ikke noget, der hjælper så godt på tømmermænd som mad fra McDonalds. En menu koster 8 rm. På McDonalds kan man også mærke kulturforskelle. I stedet for pommesfrites sauce, får man chili sauce, og man kan også købe en risburger.

Vi tog en stille og rolig dag med lidt shopping. Det var først om aftenen, at vi var ved at være friske igen. Alligevel var vi friske nok til at få os pruttet frem til nogle gode tilbud, så vi købte en dvd, 10 rm, en "Prada" taske, 30 rm, flere T-shirts, 7 rm pr stk, og noget velværds-tee, 9 rm.Vi gik ned i China Town, som har utrolig mange markeder og restauranter, for at spise aftensmad. Her mødte vi de tre danske gutter fra Perhentian, som også næsten lige var ankommet til KL.

Senere tog vi en taxi ud til Petronas towers, hvor der ligger en kæmpe biograf. Vi købte billetter, 10 rm pr stk, til den nye HULK film, der var desværre ikke mange film at vælge imellem den dag.

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)