Vores sidste hele dag i Thailand. Vi gik ned til poolen for at få en sidste dukkert inden vi skulle checke ud. Vi ville tilbage til New Rotel Inn for at afrunde vores tur, hvor vi startede.

På New Rotel Inn anbefalede guiderne, at vi tog ud til weekendmarkedet. Vi tog sky-train derud, hvilket kostede 40 Baht pr person. Sky-train er et tog, der kører på skinner, som er fæstet på en slags bro, der løber ovenover den normale trafik for at undgå kaos på vejene.

Weekendmarkedet er enormt stort. Man kan købe alt: Mad, tøj, træting, glasting, smykker, blomster, dyr osv. Vi endte med at købe en hel masse ting såsom hawaii skjorte, vase, bælte og salatbestik. Jan blev også malet, men resultatet var ikke lignende, så vi smed maleriet ud.

Efter at have gået rundt i mange timer, tog vi hen til et indkøbscenter, hvor vi fandt en lækker pizzarestaurant at spise middagsmad på. Da vi havde fået stillet sulten, tog vi en taxa hjem, idet vi ikke orkede at gå mere. Vi fik en rigtig god pris på en taxatur, kun 110 baht, hvilket ikke er meget, når man sammenligner med prisen på sky-train.

Vores sidste aften skulle fejres i Patpong, da vi var blevet temmelig glade for det område. Vi fandt en hyggelig restaurant med god mad og dejlig kølig vin. Vi manglede stadig at se gaden, hvor go go-drengene hang til. Vi gik derover for at få en drink, men Jan kunne ikke lide at være der, da drengene ikke lagde skjul på deres interesse for ham. Så vi rykkede hurtigt over i de andre gader igen. På en bar mødte vi en mand fra Schweiz, der arbejdede som narkobetjent herned. Han havde slået sig ned her fast og havde giftet sig med en thai pige. De havde en aftale om et åbent forhold, så længe hun ikke så noget, og at han sørgede for hende og hendes søn. Derfor havde han heller ikke dårlig samvittighed ved at være sammen med andre piger, hvilket han også var den aften, vi var der.

Den schweiziske betjent arbejdede undercover i Thailand for at arrestere udenlandske narkosælgere. Det thailandske politi må kun arrestere thaier og ikke udlændinge. Ligeledes må den schweiziske betjent ikke arrestere thaier, hvilket har noget at gøre med respekt selv overfor kriminelle. Vi spurgte ham om, hvad man skal gøre, hvis man er så uheldig, at nogen har puttet noget ned i ens taske. Han sagde, at man straks skal smide det ud og ikke gå til politiet, da det ofte er korrupt. Han kunne svare på mange af de spørgsmål, som var dukket op i løbet af vores rejse, og som vi ellers ikke havde kunnet få svar på. Han forklarede også, hvorfor så mange thai piger vælger at blive prostitueret og eksempelvis arbejde i Patpong. Grunden er, at lønnen er så meget bedre end ved at arbejde på en restaurant. Ofte kan de heller ikke finde arbejde, idet de er dårligt uddannet. Skolegangen i Thailand er 12 år, men mange stopper efter 6 år, hvilket svarer til ca 3 års skolegang i Danmark. Han fortalte også, at hvis vi ville hjælpe dem, skulle vi ikke give dem penge, da de bare ville klatte dem op i stedet for at spare sammen. Han gav os adressen på en tysk præst, Fader Meier, der arbejdede i et belastet område i Bangkok. Hvis vi donerede penge til ham, ville han bruge dem på at forbedre thaiernes tilværelse. Vi bestemte os for at gøre det dagen efter, inden vi skulle ud til lufthavnen.