Santiago, Chile: Endelig fremme i Chile... 
  Lørdag den. 05-11-2005

Vi landede i Sao Paolo, Brasilien, præcis kl. 08 om morgenen. Utroligt nok havde vi fået sovet rimeligt godt på flyet, men helt veludhvilede kunne man ikke just sige, at vi var;)

Vi gjorde stop i Sao Paolo en lille times tid, så flyet kunne få nyt brandstof på. Et fly kan jo maksimalt flyve ca. 12 timer i træk, og distancen fra Frankfurt til Sao Paolo tog omkring 11 timer.

Helt til tiden landede vi i Santiago, Chile, klokken 12.05 lørdag middag. De sidste par timer over Andesbjergene var et utroligt flot syn. De sneklædte bjerge var et yderst betagende syn, utrolig smuk tur...

Den sidste hurdle, inden vi var fri, var tolden. Her blev vi stoppet, da vi havde glemt, at man ikke må have frugter med ind i Chile. Så vi måtte undskylde og slap heldigvis fra yderligere tiltale:)

Vi tog en taxa fra lufthavnen ind til centrum (15 dollars) og indlogerede os på et ægte backpacker hostel. Hostellet hed La Casa Roja, og vi måtte slippe 24 dollars pr. døgn.

Efter at have tjekket ind besluttede vi os for at gå rundt i kvarteret, hvor vi boede. Vi var godt sultne, så vi fandt en lokal chilensk restaurant, hvor vi fik 2 x kylling med salat inkl. drikkevarer til omkring 40 kr. Faktisk var der så meget mad, at vi ikke kunne spise op:)

Inden aftensmaden måtte vi lige have en 1/2 time på øjet for at kompensere for den manglende søvn. Nogenlunde friske tog vi ud for at spise på en meget speciel vikinge-restaurant. Ejerens farfar hed Poulsen og kom fra lille Danmark.

Indretningen af restauranten var virkelig flot og vikinge temaet var gennemført til mindste detalje:) Maden var meget lækker - ca 150 kr i alt for 2 personer inkl. sodavand og en god flaske chilensk hvidvin.

Vinkortet var utroligt omfattende, og vi kunne vælge imellem langt over 500 forskellige vine, så valget tog vores tjener:)

Dagen sluttede på et lokalt værtshus, hvor vi faldt i snak med nogle chilenere på trods af det faktum, at det eneste sprog, de talte, var spansk, og vores spansk er yderst begrænset i øjeblikket...;) Såå tegnsprog og lidt portugisisk fra Brasilien rejsen måtte tages i brug;)

Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(næste dag)