Merzouga, Marokko: Marokkos grimme ansigt 
  Søndag den. 04-04-2010

Morgenmaden var inkluderet i vores overnatning og bestod af en lille buffet med brød, marmelade, æg, te og friskpresset appelsinjuice. En let men lækker anretning.

Vi havde en lang transport-dag foran os, da vores næste stop er ørkenen ved Merzouga. Det vil tage ca. 5-6 timer for en bus at nå frem og koste 46 dirham pr. billet, så da en mand tilbød os, at vi kunne køre med ham for 80 dirham pr. person, og han kunne få os frem på 3 timer, slog vi til. Han boede selv i Merzouga og var på vej hjem, så vi kunne fint køre med ham. Vi syntes, at han virkede meget ivrig for at få os med, og han lignede en, som vi ikke helt turde stole på - vi kunne ikke helt tyde hans attitude, men vi var jo 2..

Vi var ikke kommet mange meter hen ad vejen, da han spurgte, om vi ikke ville bo på hans hotel i Merzouga. Vi takkede pænt nej tak. Men emnet stoppede ikke der. Han blev ved og ved med at spørge, om vi ikke ville bo på hans hotel: "Just looking..." Efter 2 timer spurgte hans os stadig, om vi ikke ville se hans hotel.

Hans hotel hedder Riad Totmaroc og anbefales meget i Lonely Planet. Denne mand, ejer eller ej, er i hvert fald dårlig reklame for stedet. Jo flere gang han spurgte os, om vi ikke ville se stedet, jo mere modstand fik vi over for stedet. Vi kunne sikkert godt have fundet på at bo der, hvis det ikke lige havde været for denne mand, der næsten "pressede hotellet ned i halsen" på os.

Inden vi var kørt af sted, havde jeg taget et billede af ham, da jeg syntes, at han havde en sjov hat på. Senere bragte han denne episode frem, da ham påstod, at jeg KUN havde taget hans foto for at kunne vise det til politiet. Det var slet ikke faldet os ind.

Vores chauffør kørte lidt efter sine egne regler på vejen og viftede med fingeren og bandede, hver gang vi kørte forbi en bil, som om alle andre ikke kunne finde ud af at køre bil. Hvis vi passerede en smal bro, kørte han til, så alle andre måtte hoppe for livet, og alle bilerne måtte vente på ham, selv om de var længere ude på broen. Han var kongen af vejen.

Der var nogle små boder opstillet for forbikørende turister, som han gerne ville, at vi skulle stoppe ved. Vi takkede pænt nej. Det udløste et større foredrag om, hvordan vi går glip af Marokko, når vi ikke åbner os op og er imødekommende. Han var jo selv berber og kom fra en stolt berber-familie, der kun ønskede at vise os det bedste i Marokko. Vi skulle huske på, at alt ikke drejer sig om penge her i landet - men om relationer.

Hvis vi stopper for at tage billeder, plejer en af os altid at blive ved bilen og vores bagage. Det er en procedure, som vi altid følger, uanset hvilket land vi er i. Vores chauffør tog det som et tegn på, at vi ikke stolede på ham. Han blev rigtig sur og smed nøglerne demonstrativt over til os. Så kunne vi jo tjekke, at han ikke kørte sin vej.

Som turen gled frem, blev han mere og mere ihærdig for, at vi kulle over til hans hotel. Vi havde ikke lovet ham noget og sagde hele tiden, at vi havde et andet hotel i tankerne.

Der er asfalteret vej hele vejen fra Rissani til Merzouga, men pludselig befandt vi os midt i ørkenen, hvor han drønede som en gal af sted, mens hele bilen hoppede og gyngede rundt i sandet. Han grinede og sagde, at han kørte jævnligt denne strækning. Vi skulle ikke bekymre os om noget.

Pludselig stoppede han bilen, da han påstod, at der var noget galt. Motoren kørte ellers fint, indtil han stoppede den og gik ud for at kigge på den. Bagefter kunne den ikke starte igen. Hvad havde han pillet ved... Nu holdte vi midt ude i ørkenen 20 km fra Merzoga. En forbipasserende bil kom os til undsætning, som tog vores bil med på slæb. Heldigt.

Historien slutter ikke her. Vores chauffør begyndte nu at råbe og skrige, at vi bragte ham ulykke, at vi var racister, og vi skulle betale ham 800 dirham, så han kunne få sin bil lavet. Han havde selv valgt at køre ud i ørkenen, selvom der var en asfalteret vej. Han blev også stadig ved med at presse os til at bo på hans hotel.

Senere fandt vi ud af, at han faktisk havde retning mod sit hotel, selvom vi aldrig havde accepteret at se stedet. De fleste hoteller i Merzouga ligger spredt langs med ørkenen, så de har den bedste udsigt. Vores chauffør var ved at tage bagvejen til hans hotel, uden at vi vidste det. En rigtig udspekuleret fætter.

Da vores redningsbil nåede op på asfalteret vej igen, insisterede vi på at komme ud. Vores chauffør fulgte efter os, selv om vi sagde, at han skulle fortsætte uden os. Han hoppede med ud og var nu totalt rablende skør. Han kaldte os løgnere, racister , crazy people etc. Vores land var det mest racistiske land i verden. Muslimer ville overtage vores land og "fucke" os i røven. Han var rigtig ubehagelig. Vi blev begge fuldstændig tosset på ham. Han råbte især meget efter mig og gav mig fingeren. Når mænd snakker, holder kvinderne mund. Det fik i hvert fald ikke mig til at holde mund. Måske var det meget provokerende for ham, at en kvinde sagde ham i mod... Og I kan tro, at han fik at vide, hvad jeg syntes om hans opførelse.

Midt under skænderiet stoppede en anden bil, som gerne ville tage os gratis med ind til Merzouga - vi gav dem dog 100 dirham for deres redning. Vores chauffør var ved at hoppe ind i bilen sammen med os. Men det var enten ham eller os. Vi efterlod ham i siden af vejen med sin mobiltelefon. Vores nye redningsbil undskyldte mange gange for hans opførsel og sagde, sådan er folk normalt ikke her i byen. Vi er berbere. Men hov, det havde han jo også pralet med, at han var. De kunne oplyse ud fra hans accent, at han var araber.

Jeg kom til at græde, da vi sad sikkert i bilen. Vores nye "venner" prøvede at trøste mig, tilbød mig vand og te. Vi skulle komme hjem til deres hus til te, men vi trængte til at være alene, så vi takkede nej. Heldigvis er der også folk, som virker til at være flinke og rare.

En østrigsk kvinde har et hotel, Chez Julia, i byen, som vi blev sat af ved. Vi fortalte historien til hende. Hun sagde, at det var helt sikkert et trick, og at bilen slet ikke var i stykker. Chaufføren havde hele tiden i tankerne, at vi skulle punge ud med meget mere end 2x80 dirham. Men han kunne true os så meget, som han ville, vi gav ham aldrig mere end 2x80 dirham. Normalt ville en taxi tur fra Todre Gorge til Merzouga koste ca. 600 dirham. Så der er ikke et spørgsmål om tvivl, han var ude på at snyde/true sig til nogle ekstra penge.

Denne episode viser, at Muhammed-krisen ikke er glemt i alle lande. Nogle husker tegningerne meget tydeligt. Marokko er meget fattig, men andre fattige lande i verden takler deres fattigdom på en anden måde. De snyder ikke turister for en hver pris. Fattigdom kan ikke undskylde enhver opførelse. Vi har været i andre fattige lande, hvor moral og ære stadig var intakte.

Der var desværre ikke plads på Chez Julia, men den østrigske kvinde anbefalede et andet sted til os, som sendte en bil af sted efter os. Det viste sig også at være et dejligt sted med flotte dekorerede værelser rundt om en lille have med mosaik borde.

Efter at have sundet os lidt, tog vi af sted på en sunset-camel-tour, 150 pr. person, som blev arrangeret af vores hotel. 1/3 af beløbet får guiden som løn, og 2/3 dele går til kamel-ejeren. Det var en flot tur med udsigt til mange dunes, som ligger lige ved foden af byen. Det er også muligt at arrangere overnatning ude i ørkenen.

Vores 2 kameler hed Bob Marley og Jimmy Hendix :o) Vores guide vil sørme også gerne lige sælge nogle fossiler til os - som er den helt store souvenir på disse kanter. Vi gav ham 10 euro. Det var dyrt for det sten-æg, som vi købte, men vi understregede, at vi gjorde det kun for at støtte ham økonomisk - normalt betaler vi ikke overpris for vores køb.

Vores vært virker som en ærlig og oprigtig mand, noget som vi har brug for at møde efter vores dag i dag. Endelig en marokkaner som vil vores selskab uden, at det skal handle om penge hele siden. Under aftensmaden sørgede de godt for os. Vand var inkluderet i prisen. Salat til forret, kefta tajine til hovedret og frugt til dessert. Måltidet blev efterfulgt at mynte-te med hjemmebagte småkager.

Vores vært var kamel-guide i 12 år, inden han mødte sin kone, hvorefter de sammen byggede hotellet. Hans drøm er at blive nævnt i Lonely Planet, så han får flere gæster. I dag kommer mange af hans gæster fra Chez Julia, når de er overbooket. Vi kan i hvert fald godt anbefale dette sted.

Overnatning - Chez Tonton, Merzouga, Marokko
Adresse:Ksar Merzouga, B.P 34
Godt:Ligger tæt ved dunes. Fantastisk smukke værelser med aircon. Kan arrangere ture.
Skidt:Der er ikke direkte udsigt til dunes fra værelset, men er det nødvendigt...
Karakter:9   Pris:   297,00 kr. (450 MAD) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god