Lima, Peru: Endelig afgang 
  Lørdag den. 30-10-2010

Kl. 06.50 lørdag morgen fløj vi fra Hamborg med retning mod Amsterdam. Efter en kort ventetid i lufthavnen og en lille forsinkelse på 30 min, var vi klar til at flyve det sidste stykke mod Lima i Peru. En strækning der tager ca. 12 timer.

KLM har god service om bord på deres fly, så vi fik serveret mad 3 gange. I denne måned er der fokus på hollandsk mad, så man kunne vælge imellem en typisk hollandsk ret og nudler - hvilket egentligt var lidt mærkeligt, nu vi var på vej mod Sydamerika.

Man tørster heller ikke undervejs - og det er ganske gratis at bestille juice, vin, øl og drinks. Så man kan rigtig sidde og hygge sig med sin egen lille skærm, hvor man selv bestemmer, om man vil se film, dokumentarprogrammer eller spille. På den måde går tiden ganske hurtigt.

Efter en tur med mange lufthuller ankom vi endelig til Lima. Immigration er hurtig og effektiv, men bagagen var lang tid om at komme til syne på bagagebåndet.

Inden man kommer ud i ankomsthallen, skal man trykke på en knap, der enten viser rødt eller grønt. Grøn betyder gå direkte igennem uden at få din bagage scannet. Rød betyder, at man skal træde til side og lade sin bagage blive gennemscannet.

Vi blev hentet i lufthavnen af et hostel, som vi have booket på forhånd. De stod troligt og ventede på os, selv om vi var godt forsinket. Security i lufthavnen mindede os om, at man skal være påpasselig i dette land, da fattigdommen er stor og ligeledes er kriminaliteten.

Condor Hostel ligger i bydelene Miraflores, som er mere moderne og ikke så fattig. Det betyder, at man kan gå sikkert omkring i gaderne - også om aftenen.

Overnatning - Condor's House, Lima, Peru
Adresse:Calle Martin Napanga 137, Miraflores, Lima
Godt:Sikkert område, tæt ved restauranter, taler engelsk, gratis WIFI
Skidt:Man kan nemt høre de andre gæster igennem væggene
Karakter:5   Pris:   163,24 kr. (28 USD) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(næste dag)