Seoul, Sydkorea: Itaewon og gastronomiske traditioner 
  Mandag den. 19-09-2011

Vi tog tilbage til Itaewon for at se området om dagen. Udbuddet af butikker skulle være stort. Det må man sige, at det er det også. Der ligger masser af amerikanske mærkebutikker og amerikanske fastfood restauranter. Prisen er høj men dog stadig meget billigere end i Danmark.

Derudover skulle der også være rig mulighed for at købe kopivarer. Til forskel fra andre lande, så ligger kopivarerne ofte ikke fremme. Man må vente på, at de lokale kommer hen for at spørge, om man vil købe noget, hvorefter man går ned i en sidegade. Vi blev dog ikke kontaktet af nogle, så vores budget har ikke lidt overlast endnu - desværre.

Vores indtryk af Korea er indtil videre bygget på Seoul, som man må sige er en super moderne by. Bilerne, vejene, bygningerne, metroen, restauranterne er alle af meget høj standard...ja selv de offentlige toiletter er super moderne og meget vedligeholdte. I Danmark vil de fleste helst holde sig væk fra offentlige toiletter, men det behøver man ikke tænke på i Seoul.

Udbudet af restauranter er også stort. Man kan nemt finde indiske, spanske eller italienske spisesteder. Ja selv danske Steff Houlberg har en meget fin restaurant i Seoul, der byder på hotdogs :o) Koreanere spiser meget svinekød, så det passer fint ind her.

For at bryde rækken af lokale specialiteter, som vi indtil videre har nydt til hvert måltid, spiste vi aftensmad på en spansk restaurant, hvor kokkene selvfølgelige var spaniolere, så vores paella smagte meget autentisk og helt rigtigt. Som altid serveres der gratis vand til et måltid i Korea, og den tradition havde den spanske restaurant heller ikke lavet om på. Paelle med seafood kostede 13.000 won pr. person.

Selvom landet er meget udviklet, findes de traditionelle gadekøkkener stadig på rigtig mange gadehjørner. De lokale er ikke blevet for fine til at købe deres mad her :o)

Overnatning - Stay Korea Hostel, Seoul, Sydkorea
Adresse:566-4, Yeonnam-Dong, Mapo-Gu, Seoul
Godt:Engelsk talende ejer. Rent og pænt over det hele. Gratis Wifi og morgenmad.
Skidt:Toilet og bad på gangen
Karakter:7   Pris:   250,00 kr. (50000 KRW) for et dobbeltværelse
Giv din Vurdéring af artiklen : dårlig god
(forrige dag)    (næste dag)