|
|
|
Klokken 7.45 tog vi en taxi, 10 usd, ud til lufthavnen, hvor vi skulle flyve til Bangkok. Der var heldigvis ikke meget trafik, så vi var derude i god tid. Lufthavnen var meget meget lille og havde ikke taxfree butikker, selvom Hanoi er hovedstaden i Vietnam. Der var kun to små restauranter, hvor menukortene stod på vietnamesisk, og tjenerne kunne ikke snakke engelsk.
Lufthavnsskatten er på 14 usd pr person.
Da vi skulle om bord på flyveren, mødte vi Joanne fra vores tur på Halong Bay igen. Hun var også på vej til Bangkok for at bruge de sidste dage af hendes ferie her - lige som os.
Flyveturen gik fint, og der var ikke flere ekstra tjek for SARS epidemien. Da vi kom ud fra lufthavnen, blev vi mødt af en kæmpe mængde ivrige taxichauffører, der alle kendte til det bedste hotel i Bangkok. Vi kender jo efterhånden rutinen, så det tog ikke lang tid at få overbevist en chauffør om, at vi kendte alt til deres hvide løgne og forklaringer.
Vi blev kørt direkte til Khao San Road, hvor vi ville bo de første dage. Vi havde planlagt at tage hen til St Michael's igen for at få syet mere tøj, da vi var meget tilfredse med hans arbejde sidste år. Hotellet D&D, som vi har boet på før, var desværre optaget, så vi valgte stedet ved siden af, Chart, som kostede 280 baht for et dobbeltværelse. Hotelstandarden er lavere i Thailand end i Vietnam, så det skulle vi lige vende os til.
Vi tog straks hen til St Michael's for at bestille mere tøj. Skrædderen kunne godt kende os, hvilket vi nød godt af. Vi fik flere gratis souvenirs med – slips, en taske og et tørklæde. Jeg fik taget mål til to par bukser, og Honny fik taget mål til en uldfrakke, en par bukser og en skjorte. Vi skulle komme tilbage nogle dage efter for 1. fitting af tøjet. Man kan sagtens få lavet tøj hurtigere, men vi ville gerne ud på en ø i et par dage, så vi havde ikke travlt.
Der er ingen fastfood restauranter i Vietnam overhovedet, så vi spiste middagsmad på McDonalds, da vi savnede mad, som vi kender hjemmefra. Den første McDonalds har fundet vej til Khao San Road, så vi skulle ikke lede længe.
Om aftenen tog vi ind til Pat Pong, hvor der er mange restauranter, barer og et stort natmarked. Vi fandt en hyggelig restaurant at spise aftensmad på, hvorefter vi fortsatte på barer og karaoke steder. Det er også svært ikke at ose lidt rundt imellem alle boderne på natmarkedet, så vi endte med at købe bukser, 100 baht, T-shirt, 150 baht, og matchende bukser med skjorte, 350 baht.
|
|
|
|