|
|
|
Vi vågnede heldigvis ikke med tømmermænd efter gårsdagens bytur. Vi var ude på en længere tur for at finde morgenmad, hvor vi fandt ud af, at der er meget stor forskel på prisniveauet. Efter morgenmaden gik vi tilbage til hotellet for at sove lidt videre.
Senere på dagen måtte vi en tur på apoteket, da vores maver var begyndte at gøre lidt vrøvl.
Vi trængte til lidt ekstra forkælelse, så vi havde bestemt os for at prøve at bo på et fem-stjernet hotel, nu vi var i Vietnam, og prisen var betydelige lavere. Så vi tog ind på Hilton for at booke en suite til dagen efter. Senere fandt vi ud af, at det er meget billigere at bestille et værelse over internettet.
Tæt på Hilton fandt vi en lille cafe, hvor vi spiste sen middagsmad. Vi bestilte pizza, som det tog over en time at lave. Da døren til cafeen gik op, og en pizzamand kom ind, fandt vi ud af, hvorfor ventetiden havde været så lang. Cafeen lavede ikke selv pizza, så den skulle bringes.
Tilbage i det gamle kvarter igen gik vi på dvd-jagt, hvor Honny pruttede prisen ned til 170.000 dong for 10 stk – ekstremt billigt.
Pga vores feriemaver havde vi ikke meget lyst til aftensmad, så den blev sprunget over. I stedet gik vi hen for at se Water Puppet Show klokken 20. Sæder på 1. klasse kostede 40.000 dong pr stk. Stykket varede en time og var rigtigt flot lavet. Det afspejlede livet for bønderne i gamle dage. Når det var regntid, og bønderne ikke kunne komme i marken, brugte de tiden på at lave dukker, som de opførte små stykker med omhandlende deres liv.
På vej tilbage til hotellet havde vi et uheldigt sammenstød med en vietnameser. Han gik ind i Honny med vilje, hvorefter han vendte sig om og sagde ”watch it, it’s my country.”
|
|