|
|
|
Efter en lang og urolig nat i toget blev vi overrasket med morgenmad. Der var inkluderet et måltid i prisen, hvilket vi ikke havde været klar over. Man kunne vælge mellem vietnamesisk morgenmad som lignede suppe med æg og en mere international ret, som var vand og citronkage. Vi fik automatisk serveret citronkage og vand – det andet så heller ikke så lækkert ud.
Vi ankom til Hanoi 1 time og 15 minutter forsinket. Hele turen havde taget 16 timer. Vi tog en taxi hen til det gamle kvarter, hvor Van Minh ligger, som er Jysk Rejsebureaus kontor/hotel i Vietnam. Et værelse kostede lidt mere, end vi var vante til, 12 usd pr nat.
Det første vi skulle have ordnet, var vores flybilletter, da vi gerne ville hjem to dage før, ellers ville Honny overskride sin ferie med en dag. Vi havde en adresse på et SATA-kontor, som Jysk Rejsebureau arbejdede sammen med, men det viste sig, at det var flyttet. Vi var så heldige, at en nabo kendte kontorets nye adresse. Efter en times søgen fandt vi endelig kontoret, hvor det kostede 30 usd for en ændring af billetten.
Der raserede en orkan i Hong Kong området, som vi også kunne mærke i nord Vietnam, hvorfor det styrtede ned med regn, så det var næsten umuligt at bevæge sig udenfor. Overfor hotellet lå en frisør, som vi hurtig kunne løbe over til og komme i tørvejr igen. Honny trængte til en klipning, og jeg fik massage og en pedicure.
Om aftenen var regnen stoppet, så vi begav os ned i ”bargaden” for at spise aftensmad. Vi fandt et hyggeligt sted, hvor tre retter kun kostede 30.000 dong. Derudover fik vi også en chokolademilkshake med vodka, 15.000 dong. Vi faldt i snak med to vietnamesiske piger, der sad ved nabobordet. De var gode til engelsk, hvilket mange vietnamesere ikke er. Vi fulgte med pigerne hen på en karaoke bar, som de anbefalede. Her var der nogle, der fejrede fødselsdag, så vi blev også budt på kage.
Vi havde bestilt fire øl på karaoke baren, som vi skulle betale for, da vi gik. Pigerne insisterede på at betale, så vi fik dårlig samvittighed, da vi jo har flere penge end dem. Vi kunne ikke overtale dem til at lade os betale, og vi ville heller ikke sige direkte, at vi havde bedre råd, end de havde, da vi ikke ville virke overlegne.
Tilbage i bargaden igen gik vi ind på en bar, der havde happy hour. ”Naughty girlscout” er helt klar værd at prøve.
|
|
|
|