Bådrundtur på floden i Hué

Om morgenen gik vi igen ned til den hyggelige restaurant langs med vejen for at spise morgenmad, da vores hotel kun havde et meget lille og dårligt udvalg af morgenmad.

Receptionen på hotellet havde bestilt togbilletter til Hanoi for os. Vores første valg var softslepeer-tickets, men alt var udsolgt, så i stedet fik vi billetter til softseats, 192.000 dong pr stk. Vi skulle af sted med toget om aftenen, så vi havde tid til at se noget mere af byen.

Først tog vi ned på posthuset for at sende de cd’er, som vi havde fået brændt dagen før. Vi skulle udfylde en masse papirer, og cd’erne skulle inspiceres, før de var klar til sending. Inspektionen gik ud på at alle billederne skulle tjekkes for børneporno.

Udenfor posthuset stod en cyklochauffør, som havde en båd, der blev brugt til rundture på floden Perfume river. Han var meget ivrig for at tage os med på en sådan rundtur, så efter at vi fik pruttet prisen ned, 100.000 dong, cyklede han os ned til floden. Det viste sig, at hele hans familie boede fast på denne båd - og de skulle også med på rundturen. Da vi først var kommet om bord, kunne vi jo ikke lige komme af igen, hvorfor de prøvede at sælge os alt muligt. Moderen ville sælge mad, drikkevarer, postkort, billeder, tøj og forskellige pynteting. Vi følte os lidt trængt op i krogen, hvorfor vi købte nogle sodavand og tre postkort.

Det første stop på rundturen var ved en pagode, hvor vi mødte en svensk pige. Hun rejste rundt alene og var på vej mod syd, idet hendes tur gik fra Hanoi til HCM. Vietnam er et meget smalt land, hvor alle tager næsten den samme tur – enten fra nord mod syd eller omvendt.

Det næste stop var ved et tempel og et gammelt bosted. Der var ikke nogen, der havde fortalt os, at seværdighederne kostede penge, så vi følte os igen lidt snydte. Entreen kostede 22.000 dong pr person, plus at templet og bostedet lå et stykke fra floden, så vi blev også nødt til at leje en motorcykel, der kunne køre os der op. Det kostede yderligere 20.000 dong pr person. Efter den sidste dyre seværdighed bestemte vi os for at blive sejlet tilbage, da det ellers ville blive en meget dyr tur, hvis resten af stoppene var lige så dyre.

Tilbage på fastlandet igen fandt vi et billigt sted at spise aftensmad. En kæmpe sandwich kostede kun 5 kroner. Vi havde lige tid til et bad på hotellet, inden taxien kom for at hente os. Ude på stationen viste det sig, at vi ikke havde behøvet at skynde os, idet toget var 20 minutter forsinket.

Softseats i toget var ganske udmærkede, der var god med benplads. Der var flere backpackers på vej til Hanoi, så vi faldt i snak med to norske piger, Lene og Margrethe, der sad ved siden af os.

Det var muligt at få sin billet opgraderet, da ikke alle softsleepers var optaget. Det kostede 200.000 dong ekstra for to senge, så Honny gik op for at tjekke standarden. Da han kom tilbage, fortalte han, at der ikke var meget soft sleeper over de senge, så vi beholdte vores softseats.

Vi fik en noget urolig nat, da en gammel vietnamesisk mand begyndte at råbe op midt om natten. Han rejste sig op, tændte lyset og skældte en tilsyneladende usynlig person ud. Vi fandt i hvert fald ikke ud af, hvad der havde forårsaget hans udbrud.