|
|
|
I dag skulle vi tidligt op, da vi havde booket pladser i bussen mod nord til Hué. Det tog sin tid at få pakket alle vores nye indkøb ned.
Klokken 8 kom bussen, og vi blev igen klemt ind i en meget overfyldt bus. Chaufføren havde åbenbart ikke travlt, da vi holdte tre pauser på tre timer. På et tidspunkt var der kun 20 minutter imellem pauserne, så turen tog en lille evighed. En af pauserne var ved en marmor fabrik, hvor priserne var så lave og sælgerne så ivrige, at det var umuligt ikke at blive fristet til at købe noget. Vi kørte derfra med en marmor elefant, 5.000 dong, og et marmor Buddha ansigt, 20.000 dong.
Ved 13.30 tiden var vi endelig fremme. Vi hoppede af ved det første hotel, Thai Binh, som bussen stoppede ved. Det kosted 10 usd i alt for et værelse med balkon og aircondition. Igen bestemte vi os for at leje cykler, 5.000 dong pr stk, så vi hurtig kunne få et overblik over byen og finde en bank plus en butik, hvor vi kunne få brændt vores digitalbilleder over på en cd. Vores flash kort var ved at være fulde, så vi skulle have dem tømte, så vi kunne knipse løs uden at tænke på plads. At få brændt to cd’er kostede 100.000 dong i alt.
Det var ved at være midt på eftermiddagen, og vi var ved at være godt sulten. Vi fandt en hyggelig restaurant, der lå langs med vejen, at spise sen frokost på. Det var rigtig billigt. Nudler med oksekød + grøntsager kostede kun 12.000 dong, og en sandwich kostede 20.000 dong.
Tilbage på hotellet igen fik vi receptionen til at bestille togbilletter til i morgen til Hanoi. Der er ikke så meget at se og lave i Hué, så vi ville gerne videre til en større by.
Men vi var ikke helt færdige med at udforske byen endnu, så om aftenen cyklede vi ud for at finde nogle barer. Først fandt vi et hyggeligt sted at spise aftensmad, inden vi begav os ud på pub crawl. På baren "why not" faldt vi i snak med en englænder og en vietnameser. De havde mødt hinanden hernede, og hun skulle med ham hjem til England. På en anden bar faldt vi også i snak med nogle englændere, hvor den ene havde brækket sin fod. Han var blevet kørt over af en taxi, hvorfor han måtte hele vejen fra Vietnam til Bangkok for at blive lappet sammen, da hospitalerne i Vietnam er meget dårlige.
|
|
|
|