|
|
|
Klokken 7 om morgenen ankom vi til Hoi An, som er stedet, hvor man får syet tøj i Vietnam. Bussen kørt igen rundt til forskellige hoteller, hvor vi frit kunne vælge, hvor vi ville bo. Denne gang ville vi selv prøve at finde et hotel, så vi steg af bussen. Men det viste sig, at man sagtens kan tage de hoteller, de anviser, de er ikke dyrere end udbuddet ellers er. Vi bestemte os for et lidt dyrere hotel, men så var standarden også helt i top, 8 usd i alt pr nat inkl aircondition. Det første værelse, som de anviste os, lå lige ud til restauranten, så vi kunne høre hver en bid, der blev tygget. Det gik heldigvis nemt med at få et nyt værelse.
Efter at have spist morgenmad gik vi op for at sove, så vi kunne være friske, når vi skulle på jagt efter en god skrædder. Vi lejede et par cykler, så vi nemmere kunne komme rundt i byen og få et overblik over de utallige skrædder-butikker. Vi spurgte nogle andre rejsende, hvor de havde købt deres tøj og snakkede med tre skræddere, inden vi bestemte os for en butik. Men så gik vi også amok med at bestille. Jeg fik taget mål til to nederdele, en top, et par bukser og en pyjamas. Honny bestilte et sæt med skjorte og bukser. Det kostede 66 usd i alt, efter at vi havde fået 5 usd i rabat.
På vej tilbage til hotellet, bestemte vi os for at bestille noget mere tøj i en anden butik, som vi havde fået anbefalet. Her bestilte jeg en skjorte, og Honny bestilte en skjorte, et par bukser og en kimono. Det kosted 58 usd i alt. Butikkens ejer var meget gæstfri og bød på aftensmad, vand og øl.
Vi brugte hele dagen på at få taget mål, forklare hvordan tøjet skulle designes og vælge stof.
|
|