Rifter i Melaka

Endelig fik vi sovet en lang og rolig nat uden en masse lyde fra gaden. Morgenmaden, som var inkluderet i prisen, var kontinental breakfast, som indebærer juice, kaffe, te og toasts.

Vi var morgenfriske og var stået tidligt op for at komme i gang med forberedelserne til næste del af turen. Det lykkedes os at finde et åbent rejsebureau, Marco Polo, selvom de almindeligvis først åbner klokken 10. Vi ville bestille billetter til Vietnam, som vi glædede os meget til at opleve. Vi fik billetter til den 09.07 fra KL til Ho Chi Minh. En billet kostede 828 rm, og hvis vi ville flyve til Hanoi, kostede det 60 rm mere oveni.

Da der jo var et par dage til, vi skulle af sted, bestemte vi os for at tage bussen til Melaka, som ligger lidt syd for KL. Busstationen var en stor forvirring. Når man havde lokaliseret hvilke små "billetluger", der solgte billetter til Melaka, blev man derefter mødt af ca 15 råbende piger, der alle viftede med armene ud gennem billetlugerne for at få kunderne over til sig. Det så ud som om, de alle mere eller mindre solgte billetter til ekspres busser, så vi købte en billet, 9 rm pr stk, hos den pige, som havde den næste afgang.

Ved ankomst til Melaka blev vi mødt af en kæmpe skare af ivrige mennesker, der tilbød accommodation. Inden vi kunne bestemme os for et hotel, måtte vi lige en tur på hospitalet. Honny havde fået en stor vabel ovenpå foden, som der var gået betændelse i. Den var begyndt at gøre frygtelig ondt, så vi mente det var bedste lige at få et tjek på skadestuen og noget til at rense den i.

Lægerne ved jo, at vi som turister har penge, så Honny fik den helt stor behandling. Først fik han taget et røntgenbillede af foden for at se om, der var et fremmedlegeme i såret eller under huden. Lægen fandt dog ikke andet end sand i såret, der havde forårsaget betændelsen. Derfor skar han såret op, så det kunne blive renset ud og syede det sammen igen. Det så ud som om, han skulle have foretaget en større operation, idet en læge samt to sygeplejerske var til stede. Bagefter var de også to om at sætte plaster på såret. Han fik noget til at smøre såret med og noget antibiotika. Om en uge skal stingene tages, så det bliver, når vi kommer til Vietnam.

Tæt ved hospitalet lå et hostel, Traveller’s Lodge, som blev anbefalet i Lonely Planet. Det kostede 35 rm for et værelse med aircondition. Badeværelset og toilettet lå ude på gangen. Der var en stor opholdsstue med en masse puder, som man kunne ligge og slænge sig i, en altan med en masse stole, hvor man kunne sidde og snakke med de andre backpackers og en terrasse, hvor der var udsigt over hele byen.

Vi tog ind til byen for at kigge lidt, men det var noget begrænset, hvad der var at kigge på. Vi kom lige fra en pulserende storby, så vi blev lidt skuffede over de få butikker, hvor de fleste af dem var dyre antikbutikker. Der var ikke mange restauranter eller andre steder, hvor man kunne møde andre rejsende eller snakke med lokal befolkningen. Tilgengæld boede vi et rigtig godt sted, hvor man mødtes på altanen om aftenen for at sidde og snakke. Vi mødte folk fra nabolandet Sverige, Skotland, Schweiz og Australien.