Man kan tage på en arrangeret tur op til DMZ, som er grænseområdet mellem Nord- og Sydkorea. Denne arrangør er anbefalet. De er meget vidende og stadig billige: www.uso.org/korea.

Men man kan også sagtens selv tage derop. Det fandt vi ud, at det var super nemt og billigt med tog/metro. Fra Sinchon Train Station, den grå linie, tog vi toget op til Munsan - det tager en lille time. Derfra skiftede vi tog til Imjingak, hvor vi kun skulle med 2 stop. Toget i Imjingak kører kl. 10 og kl. 11.

I Imjingak skulle vi købe vores DMZ-turbillet fra kontoret, som ligger på stationen. Det er nemt at orientere sig, da stort set alle kommer herop med det formål at se DMZ.

Husk at tage pas med, da det skal bruges for at kunne købe en DMZ-turbillet, og man skal vise det, når man stiger på toget, som kører en til Dorasan - sidste togstationen inden Nordkorea. Her venter en gratis shuttlebus, som kører turisterne rundt.

DMZ-turbilletten koster 11.700 won pr. person og giver adgang til 3. tunnel og Dorasan Observatory. Derudover stopper shuttlebussen ved en restaurant, så man kan købe frokost.

Første stop er ved Dorasan Oberservatory, som giver udkig til Nordkorea. På hver side af grænsen har de 2 lande et bælte på 2 km, som de vogter med liv og sjæl. D.v.s at DMZ i alt er 4 km bred. Området har været uberørt i over 50 år, så blomster, træer og dyrelivet har fået lov til at udvilke sig, som det har lyst til. I dag er det hjemsted for truede dyrearter og sjælende blomster.

Man kan se de 2 byer, som ligger midt i DMZ. Den ene by er nordkoreansk, og den anden by er sydkoreansk. Byerne er propaganda-byer, hvor de 2 lande tirrer hinanden. Bl.a. har de haft en dyst om hvilket land, som havde den højeste flagstang. Nordkorea ville vinde, så de forlængede deres flagstang, da Sydkorea byggede en ny.

Nordkoreas by står tom. Nogle gange kommer og tænder/slukker de lyset, så den ser beboet ud. Sydkoreas by er beboet. Indbyggerne skal være hjemme hver aften på et bestemt tidspunkt, da soldater afpatruljerer byen hver aften.

Sydkorea har opdaget 4 tunneler, som Nordkorea har gravet. 1. tunnel blev opdaget i 1974, 2. tunnel i 1975 og 4. tunnel i 1990. De frygter, at der er mange flere. De starter alle i Nordkorea og bevæger sig ind under DMZ ind på sydkoreansk territorium med retning mod Seoul - Nordkorea planlagde et bagholdsangreb.

Der er adgang for turister til den 3. tunnel, som blev opdaget i 1978. Nordkorea nåede at grave 1,7 km. D.v.s at de kun var 44 km væk fra Seoul. Tunnelen er 2 m høj, og 2 m bred og ligger 73 meter under jorden. 30.000 soldater kan komme igennem tunnelen på 1 time.

For at afskærme Nordkorea fra at bruge tunnelen, har Sydkorea lavet 3 blokader, så de ikke pludselig står og kigger en nordkoreaner ind i øjnene. Turister har adgang til at komme hen til den 3. blokade. Vi befandt os kun 170 meter væk fra grænsen. Man udstyres med minehjelme og kan vælge at gå 73 ned under jorden eller tage en lille "tog". Der efter går man igennem tunnelen hen til den 3. blokade.

Normalt er der også adgang til JSA (joint security area), som er området, hvor grænsen går lige igennem. Grundet helligdag var den lukket. I JSA er der et hus med et bord, som står lige midt på grænsen, hvor de 2 lande kan mødes, uden at de skal forlade deres eget land.

Man skal ikke være bange for at tage turen til DMZ på egen hånd, da soldaterne nok skal sørge for, at du kommer de rigtige steder hen. De skal også nok sørge for, at du kommer tilbage til Sydkorea igen :o)

Tilbage i Munsan tog vi ikke toget direkte tilbage til Seoul igen. Vi tog en lille afstikker til Odusan Unification Obersavatory, hvor man får et andet kig ind i Nordkorea. Vi tog en taxi - måske ikke den billigste løsning - men den hurtigste. Det kostede 12.000 won.

Odusan Unification Obersavatory er bygget ved floden, som adskiller nord og syd. Her er man virkelig tæt på det forjættede land. Man kan se bønderne i marken. Man får et indblik i det hårde liv, som leves i Nordkorea. Stort set alle træer er væk - de er brugt til brændsel.

Det må være mærkeligt for en nordkoreaner at kunne ane veje pakket med biler, høje bygninger, hvor der ikke er mangel på elektricitet, og en frodig natur som ikke er udpint for at befolkningen kan overleve.

De 2 oberservatorier giver vidt forskellige indblik ind i Nordkorea. De kan begge varmt anbefales. Sikke en kontrast der eksisterer imellem disse 2 lande.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god