|
|
|
I dag starter weekenden, hvilket betyder, at det er fredag og lørdag, "Lovehotels" tjener deres penge, så prisen stiger. D.v.s. at lejen stiger fra 40.000 won til 70.000 won. Nogle af os var så hårdt ramt af gårsdagens bytur, at der ikke var kræfter til at lede efter et billigere sted at bo :o)
Fredag skulle vi betale 70.000 won, og lørdag kom til at koste 65.000 won.
Sidst på dagen begav vi os ud i byen. Sinchon kan sammenlignes med Hongik området, som begge byder på et enormt stort udbud af restauranter og barer. Det virker som om, at de fleste koreanere foretrækker at sidde sammen med venner på steder, som serverer både mad og alkohol. I Danmark er det mere skilt ad. Vi har barer, som man går hen på efter, at man har spist. Koreanerne vil gerne have mad stående på bordet samtidig med, at de drikker.
De barer, som vi er stødt på, ligger alle gemt væk i kælder eller oppe på 2., 3. eller 4. etage. De ligger ikke på gadeniveau. I Sydkorea går de unge på discos, hvis de gerne bare vil drikke og hænge ud med vennerne, og på nightclubs, hvis de vil "score".
Restauranternes menu indholder ofte fisk. Sydkoreanerne spiser enorme mængder af fisk. Mange steder er der store kar med levende fisk, hvor man kan udvælge præcis hvilken fisk, man gerne vil have serveret. Det betyder selvfølgelig også, at landet har mange sushi restauranter.
Vi fandt et sted i Sinchon, som havde "running sushi". Hver tallerken havde en farve, så man kunne følge med i, hvor meget man havde spist for. Der findes sikkert lokale varianter, så udvalget så helt anderledes ud end i Danmark. Mange af maki rullerne indeholdt krabbekød, og der var tallerkener med krabbeklør og kongerejer.
Der var ofte 3 stk sushi på en tallerken, hvilket kostede mellem 2.000 og 5.000 won - alt efter om det var maki, nigiri eller seafood. Det må siges at være billigt :o)
Når man trådte ind i restauranten, og når man forlader den igen, råber alle kokkene "Annyeong haseo".
Overnatning - Hotel Jasmin, Seoul, Sydkorea |
Adresse: | 29-70 Changcheon-dong Seodaemun-gu, Sinchon Line 2 |
Godt: | PC på værelset. Pænt og rent sted. |
Skidt: | Værelserne er små |
Karakter: | 6 |
Pris: 350,00 kr. (70000 KRW)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|