Ja, koreanerne er jo glade for deres kaffe. Vi har faktisk aldrig set så mange kaffebarer i et land før. Så i enhver by med lidt respekt for sig selv, er der bunker af kaffebarer. Ofte er de i flere etager. Ja, der er virkelig et stort forbrug af kaffe her i landet. Vi startede også dagen med at gå på kaffebar. Vi gav 6.000 won for en stor kop lækker frappuccino...uhmm.

Det er næsten lige så hurtigt at tage toget fra Busan til Seoul som at tage et fly - det er også lidt billigere. KTX toget kører med 305 km/t imellem byerne, og kan klare turen på kun 2,5 time. 1. klasse koster 58.800 won pr. person. 2. klasse koster 51.400 won pr. person. Vi valgte 1. klasse, når prisforskellen ikke var større. Der serveres ikke mad om bord - men man kan købe noget. Der vises amerikansk film, som heldig ikke er blevet synkroniseret :o)

Toget suser igennem landskabet, uden at man mærker farten. Om et par år er de færdig med at teste, så i ca. 2014 regner de med, at toget kan komme op på 350 km/t.

Vi faldt i snak med en ung koreansk fyr på gaden , da vi spurgte om vej. Da han fandt ud af, at vi var fra Danmark...ligesom hans gode kammerat Michael fra København, var vi straks "venner". Han talte overraskende godt engelsk, så vi bød ham på en øl, da vi så vores snit til at få et dybere indblik i Sydkorea og dets kultur. Det skulle vise sig at blive en fantastisk sjov og interessant aften med den unge flinke mand.

Han var egentlig på vej i skole til hans sidste forelæsning, som startede kl. 20. Han var færdig med hans studie og havde fået job hos et af landets store teleselskaber kaldet SK Telecom. Ellers er det meget eftertragtet at komme til at arbejde hos de store kendte koreanske internationale selskaber som Hyundai, Samsung, LG og Kia Motors. I fremtiden kan han forvente at arbejde i weekenden for at følge med presset på arbejdet. Man er ansat 9 timer om dagen, men det forventes af alle, at de arbejder længere hver dag og møder ind i weekenden også.

Han var meget interesseret i at finde ud af vores alder, da der er stor forskel på, hvordan behandlingen så skal være. Man skiftes til at skænke op i hinandens glas. Der skænkes altid til den ældste person først...husk at bruge begge hænder til at skænke med. Man vender hovedet til siden og kigger bagud, når man drikker for at vise respekt. Hvis alle kender hinanden godt og er venner, vendes hovedet ikke væk. Den ældste bør også betale regningen.

Det kan vøre svært at holde styr på skikkene, hvis selskabet er stort, så derfor foretrækker koreanere at holde sig til mindre grupper af gangen. De taler heller ikke med fremmede på barer, da man jo ikke ved, hvor gamle de er i forhold til en selv... :o)

At være den ældste har også andre fordele. Man må slå dem, der er yngre end en selv, og de må ikke sladre.

Hvis man bor hjemme hos sine forældre til man er 30 år, viser det bare, at man har stor respekt for dem. Generelt gør de alt, hvad deres forældre ønsker, da forældre har en vigtig status i samfundet. Vores nye ven grinede, da vi fortalte, at hvis man bor hjemme til, man er 30 år i Danmark, vil folk tro, at der er noget galt med en.

Det er dyrt at blive gift, og når man får børn, stopper kvinden med at arbejde, så derfor er giftealderen også omkring de 30 år i Sydkorea. At starte familie kræver, at man har fået et job først. Det er lige eftertragtet at få piger og drenge i Sydkorea - ikke som i Kina, hvor forældre helst vil have en søn.

I aften havde vi en oplagt mulighed for at blive bedre introduceret til den koreanske madkultur, da vi nu endelig kunne få menukortet oversat. Ofte må vi bestille mad ud fra et foto :o) Vi fik tørret oksekød, som smagte fremragende. Vi prøvede dampet svinekød med grøntsager. Midt på fadet lå det ben, som kødet var skåret fra. Det skulle være en delikatesse at gnave mere kød fra benet, men det overlod vi til vores nye ven.

Efterhånden har vi overnattet på hoteller/moteller et par gange, som bærer tegn efter at leje værelserne ud på timebasis. De er fine og rene -intet at komme efter der. Stort tv, video, køleskab og fuldt udstyret badeværelse med hårtørrer, tandpasta, tandbørste, cremer, hairspray etc. Men receptionen er et lille hul i væggen, og der er hylder med pornofilm. Nu bor vi på et hotel, hvor der er en lille "hygge" lampe i loftet, der skifter mellem rød, gul, blå og grøn.

Vi blev nødt til at finde ud af, hvad dette betyder. Vores nye ven smilede og sagde helt roligt, at det er "Love hotels". Det er ganske almindeligt at leje et værelse for et par timer, når man er i byen. Det havde han også prøvet.

Disse "Love Hotels" er ikke så glade for at have vores "typer" boende, da vi bliver i længere tid end et par timer, så de tjener færre penge på os. Det koster det samme, om man bor her 2 timer eller 24 timer :o)

Hvis man ønsker et mere seriøst forhold i Sydkorea, overnatter man i et spa center. Ja, det lyder måske mystisk, men flere spa centre har åbent 24 timer. Her overnatter mange kærestepar, da det sender et signal om, at man ikke "laver noget". Derudover inviterer fyren pigen ud at spise, hvor han bestiller spaghetti. Det er tradition at spise spaghetti sammen, når man er på date, og fyren gerne vil spørge, om de skal være kærester. Det er en fast "rutine", som alle nye kærestepar skal igennem :o)

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god