|
|
|
Solen skinner fra en skyfri himmel, så vi tog metroen ud til Sydkoreas mest berømte strand kaldet Haeundae. Det samme gjorde mange lokale, da det er søndag og sidste på sommeren, så alle ville gerne have det sidste sol med. Det er nemt at tage metroen hele vejen ud til stranden inde fra midt byen.
Haeundae Beach er ikke en strand, der er lige så lang, som øjet rækker, men den ligger smukt med byen i baggrunden. Det er første gang, at vi har set så mange europæere samlet på et sted før. Normalt møder vi kun turister fra Japan og Singapore.
Leje af parasol og 2 liggestole kostede 15.000 won, men vi fik det for 8.000 won :o) Efter at have daset i solen i et par timer, tog vi videre med metroen til Asiens største spa - Spa Land. Metro line 2 til Centrum City exit 3.
Spa Land ligger i ikke mindre end verdens største department store - Shinsegae, som huser over 680 brands, en skøjtebane, biograf og spisesteder. I alt 293.904 m2 hvilket sikrede dem en plads i Guinness Rekordbog i 2009.
Her fik vi brug for vores rabatkupon fra flymagasinet "Fly & Fun" sammen med vores boardingkort, som sikrede os 30% rabat på entreen. I weekenden koster det 14.000 won pr. person at opholde sig maks. 4 timer i Spa Land. I hverdagen koster det 12.000 won. Ved indgangen får man tildelt et sæt tøj, som skal bæres i fælles områderne.
Fordelt på 3 etager er der fri adgang til finsk sauna, yellow Earth room, roman room, pyramid room, body sound room, haman room etc. Disse sauna/ dampbade er i fælles området. Det eneste upraktiske er, at man sveder meget i en sauna, hvor man er tvunget til at have tøj på. Derudover er der hot springs kun for kvinder og hotsprings kun for mænd. I disse områder foregår al badning uden badetøj.
Der er også fri adgang til internettet, hvis man lige får brug for at tjekke eller sende mails. Ja, vi er jo i et high tech samfund :o)
Det koster ekstra at få massage, bodyscrub og købe mad. Beløbet indlæses automatisk på ens armbånd, som afregnes ved udgangen. Man slipper altså for at have penge på sig.
Jan prøvede bodyscrub, som var en hård omgang. Han blev skrubbet så hårdt, at huden var helt rød og øm bagefter - men super blød. Det kostede 19.000 won for 20 min.
Der skiltes med oplysninger om, at man bør tage hensyn til andre, så hvis man har hudsygdomme, tatoveringer etc., så bør man ikke benytte Spa Land. Vi så dog flere med tatoveringer, så den regel er nok ved at være forældet. Hvis man er gravid, er der desværre også mange damp- og spabade, som frarådes. Så er man henvist til de flotte afslapningsområder med liggestole :o)
Overnatning - Hotel Angel, Busan, Sydkorea |
Adresse: | 223-2 Bujeon-dong Busanjin-gu |
Godt: | Pænt og rent lille hotel. Receptionisterne taler lidt engelsk. |
Skidt: | Rummene er små men der er både wifi, TV og fint badeværelse. |
Karakter: | 8 |
Pris: 220,00 kr. (44000 KRW)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|