|
|
|
Der var ikke meget at lave oppe i Bukit Fraser andet end at spille golf, og vi var begyndt at savne varmen igen, så vi tog af sted tidligt. Bussen kørte først kl 12, og vi var begyndt at føle os "fanget" oppe på bjerget, så vi havde bestilt en taxi. Der skulle en del forhandlinger til, før vi fik hotellet overtalt til at bestille en taxi, idet den skal nå at køre op inden vejen lukkede for opadgående trafik, da vejen opad bjerget kun har et spor. Turen til Kuala Lumpur tog to timer og kostede 110 rm i alt. Taxien kørte enormt stærkt ned af bjerget, så vi var meget glade for, at der ikke kunne komme modkørende.
Da vi endelig nåede KL, blev vi sat af i China Town, hvor de fleste billige hoteller ligger. Vi bestemte os for Lok Ann, som kun kostede 60 rm i alt. Hotellet var lidt nedslidt men virkede ok. Vi opdagede dog om aftenen, at det larmede meget fra gaden især når natmarkedet gik i ang.
Efter at have stillet bagagen på værelset, gik vi straks ud for at kigge nærmere på byen. Der er enormt mange shoppingsteder - både mindre markeder og store malls. Priserne i centrene var meget dyre - næsten dansk niveau, hvorimod de udendørsmarkeder var meget billige. Vi blev klippet i et af centrene, hvilket ikke var dyrt men heller ikke særlig godt. Vores hår endte med ulige kanter og etager.
Senere tog vi undergrundsbanen til stationen "KCLL", hvor tvillinge tårnene "Petronas Towers" ligger. Imellem de to tårne ligge et shoppingcenter, hvor vi hørte en kendt malaysisk kvinde synge. Det er gratis at komme op i tårnene for at kigge ud over byen. Man kan ikke komme hele vejen op kun til 41. etage. Hver morgen deles der gratis billetter ud, men der er desværre ikke til alle. I stedet for gik vi over til Telecommunication Tower, hvor man kan komme endnu længere op. Det er tilgengæld ikke gratis men koster 15 rm pr person.
På turen tilbage til vores hotel opdagede vi, at natmarkedet var gået i gang. Vi købte T-shirts, 26 rm for to stk, shorts, 33 rm for to stk, og en "Gucci" taske til 33 rm efter en lang og hård forhandling. Glade og tilfredse med vores nye indkøb gik vi op på vores hotelværelse for at bade og skifte tøj.
Efter en tiltrængt forfriskning gik vi ud for at finde noget at spise. Tidligere på dagen da vi var oppe i Telecommunication Tower, kom vi forbi et område med mange barer og restauranter. Vi tog tilbage til det område og fandt det fine hotel "Federal", som havde en tillokkende buffet, der kostede 40 rm pr person. Man vender sig hurtig til det lave prisniveauet, hvorfor vi syntes, at buffeten var lidt dyr.
Der var desværre ikke mange mennesker i byen den dag, hvorfor vi tog tilbage til vores hotel, hvor vi også havde spottet nogle barer. Der fandt vi et rigtigt hyggeligt sted med live musik. Der var ikke mange turister, men tilgengæld var der en masse snakkesalige og meget venlige kinesere. Vi faldt i snak med et par kinesiske piger, der forklarede, at malajer ikke går på barer, da de jo ikke må drikke pga deres muslimske tro. Pigerne fortalte, at de arbejdede med at sælge biler og havde en månedsløn på 800 rm. De var rigtig sjove og meget interesseret i forholdene i Danmark. Boede kærester sammen, hvornår flytter man hjemmefra, hvor meget tjener man osv. Inden vi gik videre byttede vi mail-adresser.
Vores næste stop var en karaoke bar, da vi jo havde hørt, at det er det helt store hit i Asien - og det fik vi bekræftet. Honny gik helt amok med at synge og endte i en stor duet med hele baren. Han var et kæmpe hit. De var meget fascineret af hans højde og dybe stemme. Vi blev kaldt for Princess Di og Beckham. Vi fik flere gratis omgange, og det endte med, at de holdt baren åben i flere timer for vores skyld. De skulle rigtig have lukket klokken 24, men klokken 2 holdt de stadig baren åben. Da vi skulle gå, fulgte de os hele vejen ud til elevatoren, hvor vi skulle love at komme tilbage igen, inden vi rejste videre.
Da vi skulle ind på hotellet, måtte vi vække ejeren, som lå og sov på en drømmeseng i baglokalet. Han havde selv givet os lov til, at vi kunne komme ind efter kl 24, men så alligevel lidt misfornøjet ud over at være blevet vækket.
|
|
|
|