|
|
|
Det er lørdag, og vi tog ud til en af byens mange forlystelsesparker, Happy Valley, sammen med mange af byens studerende. Det koster 180 yuan at komme ind, men så gælder billetten også i 7 dage.
Parken byder bl.a. på vilde rutschebaner og en 4D biograf , hvor Lego har lavet filmen. 4D betyder, at der er tilføjet en 4. dimension til oplevelsen - hvis det regner i filmen, får man vand sprøjtet i ansigtet, hvis det blæser, kan man mærke vinden, hvis en flyver bliver udsat for lufthuller, hopper sædet etc. Det var en sjov og anderledes oplevelse :)
Hvis man er over 190 cm høj, bør man overveje ikke at besøge parken, da man vil blive nægtet adgang til nogle forlystelser. Normalt er der en min. højde, som skal opfyldes for, at man kan prøve tingene. I Kina er der en maks. højde :)
Om eftermiddagen skulle vi hente vores tøj i Silk Street. Vi har fået lavet tøj hos Tony´ Tailor, som ligger på 3. etage. Der skulle lige laves et par rettelser, så var vi ganske tilfredse med tøjet. Kvaliteten virker rigtig god.
Vi kunne ikke undgå at shoppe lidt mere, nu vi var der. Der er så mange gode tilbud, så vi kom hjem med:
Designer kjole 100 yuan Sommerkjole 40 yuan 2 par underbukser (Calvin Klein og D&G) 25 yuan 2 par herrestrømper 5 yuan 6 slips 60 yuan 1 hvid Paul Smith skjorte 40 yuan
Ferien er ved at være ved slutningen, så vi tog vores nye fine tøj på og tog ned til Hoi Hai søen, hvor det er smukt at sidde og spise med udsigt til søen. Pas på når der bestilles mad. Vores restaurant bød både på hønsefødder, indvolde og tunge.
Overnatning - Beijing City Central International Youth Hotel, Beijing, Kina |
Adresse: | No. 1 Beijingzhanqianjie, Dongcheng District |
Godt: | Central placering, billige ture og taler godt engelsk |
Skidt: | Mange lyde trænger ind i værelset - bed om et værelse for enden af gangen |
Karakter: | 6 |
Pris: 121,60 kr. (160 CNY)
for et dobbeltværelse
|
|
|
|
|