Vi havde ikke nået det mål, som vi havde sat os i går, da bussen, som kører op ad bjerget til Bukit Fraser, kun kører på bestemte klokkeslæt, idet vejen derop kun har et spor. Bussen må kun køre op på bestemte tidspunkter, da den skal vente på at al trafikken oppe fra bjerget er kørt ned. Bussen viste sig at være meget meget gammel. Døren kunne ikke lukkes, og chaufføren sad på en gammel havestol. Vi blev sat af for foden af bjerget og måtte vente på næste bus, der kørte helt op til Bukit Fraser. Ved stoppestedet faldt vi i snak med en 23årig kunststuderende malaj, hvis kone var skolelærer. Han skulle også op på bjerget og tilbød, at vi kunne køre med ham resten af veje op. Han blev hentet af en bil oppe fra Bukit Fraser, som lige nåede ned inden trafikken, som skulle op fik lov til at køre.

Hotelpriserne viste sig at være lidt dyrere, men det lykkedes os at prutte prisen ned fra 138 rm til 103 rm i alt. Det svarede til, at vi fik en opgradering af vores værelse til et, hvor der var inkluderet morgenmad.

Det var meget køligere heroppe, så vi tog vores varmere tøj på, inden vi gik ned for at spille golf. Det kostede 103 rm pr person, men så var entre, køller og bolde også inkluderet i prisen. Jeg var ikke den store golfspiller og opgav rimelig hurtigt at spille. Det var meget begrænset, at jeg overhovedet ramte bolden. Det var noget nemmere at potte bolden i hul. Honny derimod kom banens 18 huller igennem flere gange.

Vi spiste aftensmad på hotellet, hvor vi prøvede den meget kendte malaysiske specialitet "steam boat", som kostede 25 rm pr person. Det svarer til fondue, hvor man putter forskellige slags fisk og grøntsager ned i.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god