Propaganda musikken og lange taler høres stadig i det fjerne om morgenen, da vi var på vej over til hovedbygningen for at spise morgenmad. Vi gik ind mellem træerne og hen til muren, som omkranser hotellets område. Vi må ikke passere denne mur. Jan hævede sig op i armene, så han kunne kigger over muren - mange mennesker var forsamlet, men vi kunne ikke se, hvad de lavede.

Guiderne fortalte, at det er en regeringsradio, som sender højlydt for at opmuntre bønderne til at arbejde. Der spilles propaganda musik og -taler hver dag i alle de timer, som de arbejder. Der findes en regeringsradio i alle mindre byer, der dagen lang opmuntrer folk til at arbejde hårdt for den store leder.

De lokale kan også besøge dette spa hotel, hvis de har råd til det. Mange bønder ønsker at spare penge sammen i stedet for at bruge dem på spa-oplevelser, fortalte vores guide. Det er mest bymennesker, som ønsker at tilbringe en weekend på landet, der besøger dette sted. Vores guider bliver ved med at påstå, at alle har råd til at besøge dette sted, det kommer bare an på, hvordan de vælger at bruge deres penge.

Vi kørte ad små grusveje til havnebyen Nampo. Det ser ud som om, at det kun er den store øde hovedvej med 10 kørebaner, som er asfalteret i dette land. Det er søndag og hviledag, men mange landmænd vælger igen "frivilligt" at arbejde. I dag spreder de gødning på markerne, komøg, med håndkraft. De står med en lille skovl og prøver at fordele bunkerne på marken. Vi kan se, at der står militærfolk rundt omkring, så man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor frivilligt det er, at de selv vælger at arbejde på en fridag...

Nampo by er verdenskendt for deres dæmning, West Sea Barrage, fortalte vores guider. Flere statsledere kom på besøg for bl.a. at se det nye bygningsværk, som folket havde færdiggjort på ganske kort tid. Det tog 5 år at bygge 8 km dæmning, som adskiller floden fra havet. På den måde kan de bedre kontrollere, at vandstanden er høj i floden, så vandet når langt ind i landet til folkets marker og sikrer dem drikkevand. Før i tiden løb det meste af flodvandet ud i havet.

Vi så en kort film om lederens besøg, hvordan han og folket havde planlagt bygningsprocessen, og hvor hurtigt og effektivt arbejdet blev udført - ja, endda på ganske kort tid. Folk hyllede bygningsværket, vinkede og råbte glad, da det endeligt stod færdigt. Nordkorea elsker at fortælle historier om store udfordringer, som lederen har løst for landet. Ingen overhovedet stiller nogen form for spørgsmålstegn. Alt som regeringen fortæller tages for gode varer af befolkningen.

Hvis de 2 statsledere har været på besøg, eller hvis folket har bygget noget, laves der som regel en statue eller et monument i deres ære. Ved indgangen til Nampo by er der bygget et monument til ære for de folk, som deltog i bygning af dæmningen. Generelt har vi aldrig været i et land før, hvor der er så mange monumenter og statuer. Alle vegne tårner de op i landskabet. Det er noget af en kontrast at se et flot stort monument ligge ved siden af fattige huse ude på landet. Der bruges enorme mængder af energi og penge på at bygge monumenter og statuer over hele landet.

Vi har haft et stramt program de første 4 dage grundet Kim Il Sung´fødselsdag og helligdage, hvilket betyder, at flere ting har haft lukket. Derfor havde vi nu luft i programmet til at se et par ekstra ting. Det kræver megen overtalelse at få vores guider til at inkludere ekstra ting i programmet. Vi fik lov til at se stranden i Nampo by, som mange lokale benytter i sommermånederne. Stranden var ikke imponerende, den var lille, med groft sand, men vandet så rent ud. Det var fint at få lov til at se noget "ægte", som ikke var opstillet for turisternes eller "skuespillets" skyld.

Tilbage i Pyongyang tjekkede vi ind på samme hotel som før - Yanggakdo International. Vi spiste frokost i den koreanske restaurant.

Eftermiddagens først aktivitet stod ikke på guidernes agenda. Vi har god tid i dag, så vi fik dem overtalt til at tage os med til endnu en aktivitet, som ikke var planlagt på forhånd - byens største tivoli. Til stor skuffelse var stedet desværre lukket i dag. I stedet gik vi hen til parken, Moranbong, som var en del af vores oprindelige agenda. Stedet er et yndet udflugtsmål for mange nordkoreanere, når de har fri. I udkanten af parken blev der spillet tennis. Vi fik lov til at spille mod de lokale. Bolden var flad og uberegnelig, så den hoppede i alle retninger. Men det var sjovt at få lov til at spille mod de lokale - en total spontan og meget uturistet aktivitet.

Længere inde i parken havde folk arrangeret picknick. Der lå ikke mange flasker på jorden, men alligevel hoppede, dansede og sang de for fulde hals. De var super fulde, hvilket måske gjorde dem endnu mere imødekommende over for os, da de trak i os for at få os ud at danse. Det var en anderledes og sjov oplevelse at danse rundt mellem træerne med en fuld nordkoreaner - også meget surrealistisk at disse folk er så glade, når der er så store problemer andre steder i landet. Man kan nemt komme til at glemme bagsiden af medaljen, når man går i blandt glade mennesker.

Vi gik en lang tur i parken. På den anden side var der et lille skydetelt, hvor militærfolk skød om kap - de var dygtige. Vi fik også lov at prøve :)

Vores guide fortalte os, at det er yderst vigtigt, at vi husker at spørge om lov, inden vi tager billeder af folk. Et par turister glemte at spørge om lov i Kaesong, så de lokale noterede nummerpladen ned, kontaktede politiet, som sporede bilen. De dukkede op på hotellet og forlangte, at billederne blev slettet.

Vores sidste middag blev spist på hotellets roterende restaurant, hvor tjenerne meget usædvanligt spurgte, om vi ville have mere at spise, eller om vi ønskede dessert. Det australske par bød alle på vin, så vi kunne sidde og hygge med maden i lang tid. Vi var alle enige om, at det har været en fordel at være en mindre gruppe. Da vi var 18, virkede størrelsen på gruppen skræmmende for de lokale. Efter gruppen blev reduceret til 9, har vi haft nemmere ved at komme i kontakt med de lokale - det kunne vi tydeligt mærke henne i parken.

De andre i gruppen takkede os. De var glade for at have haft os i gruppen, da vi har gjort meget for at stille opklarende spørgsmål, som de selv ikke turde stille. De fleste tænkte, at det vil være en umulig sag at få ærlige svar, men de beundrede vores iver. De havde også fået svar på flere spørgsmål, end de havde håbet på. De var specielt glade for, at vi havde foreslået andre aktiviteter end dem som stod i vores program. På den måde havde vi fået flere ting at se, som andre turister ikke har haft muligheden for.

Giv din Vurdéring af artiklen :

dårlig

god